Kundeportræt nr. 4 Heidi ❤️

Kundeportræt nr. 4 Heidi ❤️

Dette kundeportræt er en del af en række mini-blogs, hvor vi har interviewet nogle af vores skønne #mondoladies, på baggrund af deres brug af netop #mondolady og #mondokaos på Instagram <3

Dette portræt er af vidunderlige Heidi, der har en baggrund som økonom, elsker at rejse og hækle, og så har hun en forkærlighed for taljeskårede kjoler!

Heidi er 33 år og bor i Vanløse, i en lille lejlighed med have. Hun er uddannet administrativ økonom, hvilket betyder at hun ved en masse om tal, jura og mennesker. Hun elsker at rejse og turene ofte går til London, hvor hun udforsker de skæve, hippe bydele Campden og Soho. Derudover bruger Heidi også tid på forskellige kulturelle oplevelser her i København og på at hækle, hvilket hun er virkelig dygtig til.

Heidis interesse for retro universet og dens feminine kjoler og mode er relativt ny. Dog har Heidi udelukkende gået i kjoler de sidste 10-15 år, fordi hun ikke bryder sig om at gå i bukser. Hun føler sig ikke godt tilpas og synes de strammer de forkerte steder, og så har hun endda oplevet at få negative kommentarer når hun har haft bukser på, hvilket heller ikke har gjort hendes forhold til det at gå med bukser lettere.
Heidi har altså gået med kjoler i mange år, men det var først for et par år siden hun lærte retro universet at kende. Hun fortalte os, at hun en dag sad og surfede på Facebook og tilfældigt faldt over en salgsannonce med en rød, taljeskåret swingkjole i en gruppe for plus size retro tøj, hun var blevet medlem af. Hun skrev til sælgeren, kørte forbi og prøvede kjolen, der sad som syet til netop hendes figur, og hun købte den på stedet. Da Heidi kom hjem, prøvede  hun kjolen igen, og begyndte at overveje, om hun mon skulle udforske den her retro tøjstil lidt mere, fordi snittet virkelig klædte hendes figur og hun følte sig rigtig godt tilpas. Herefter begyndte hun at google mærker og butikker, der solgte kjoler i det snit og den stil, og sådan lærte Heidi Mondo Kaos at kende.

Første gang Heidi besøgte Mondo Kaos var i sommeren 2018. Hun skulle bruge et petticoat til at bære under hendes røde swingkjole, fordi hun skulle i teateret. Efter lidt tids research og kig på diverse anbefalings-sider og anmeldelser, besluttede hun sig for at kigge forbi butikken på Birkegade, hvor hun straks forelskede sig i de mange farverige, feminine kjoler og blev mødt af en kærlig, personlig betjening, der hjalp hende med at finde det perfekte petticoat til hendes kjole.

Heidis foretrukne kjoletype er en taljeskåret kjole, fordi hun har en fyldig timeglasfigur, og derfor ønsker at definere sin talje og fremhæve sine former på flotteste vis. Til hverdag går hun mest med A-line snit, fordi de er feminine uden at tiltrække for meget opmærksomhed. Derudover er Heidi glad for uniforms-looket, og har flere kjoler med eksempelvis kraver og slipsedetealjer, der giver lidt kant til et ellers meget feminint look.

Da vi skulle tage billeder af Heidi, valgte hun også netop kjoler med taljeskåret snit, med undtagelse af en.

Den første kjole Heidi prøvede var den fine 'Peter Pan'-krave kjole fra Very Cherry, en klassisk taljeskåret A-line kjole med hvid krave, der giver den søde, legende uniforms-vibe, som Heidi godt kan lide. En formel kjole, som stadig er feminin og kan styles på mange forskellige måder!

Den anden kjole som Heidi prøvede var vores strikkjole fra Palava. Den er designet så den ligner et todelt sæt, hvilket giver kjolen et mere formelt, dog afslappet look. Samtidig er den meget behagelig at have på, både fordi den er lavet i 100% økologisk blød bomuldsstrik, og fordi den hverken skal lukkes med lynlås eller anden lukning!

Betty kjolen fra House of Foxy var den tredje kjole, Heidi prøvede på. Det var også denne kjole der var undtagelsen, da den ikke er taljeskåret, men i stedet har et empiresnit, hvilket betyder, at den skærer lige under barmen. Dog er kjolen figursyet, så Heidi mister ikke sin talje i kjolen og den defineres stadig meget smukt – vi er vilde med snittet til Heidis fyldige figur, og synes den giver et formelt, feminint look, uden at være udfordrende.

Den sidste kjole Heidi prøvede på, var Rita kjolen i new years print fra Palava. Hun kender kjole-modellen i forvejen og var, som os, helt pjattet med det søde fyrværkeri-print. Ud af øjenkrogen ser Heidi den gråmelerede cardigan fra Emmy Design, som matcher perfekt i farven til kjolens baggrund, og så var der pludselig skabt et feminint, afslappet nytårskjole-look!


Heidis nye stil startede med fundet af en tilfældigt-bestemt rød kjole på Facebook, og den udviklede sig på grund af Heidis nysgerrighed, og ønske om at have det godt med sig selv og sin figur og retten til at klæde sig som hun føler. Heidi har et mantra, der hedder ”hvis jeg føler jeg ser godt ud, så ser jeg også godt ud”, og derfor er det vigtigste for Heidi når hun shopper, at hun føler sig godt tilpas i det tøj, hun tager på. Det kræver bl.a. at det er lavet i et materiale af høj kvalitet, der gerne er både åndbart og med stræk, og at snittet skal skære ordentligt og være godt syet, så hun ikke skal tænke over om det nu også 'sidder som det skal' på hendes figur. Hun vil altid foretrække at købe en kjole af høj kvalitet i både design og materiale, fordi hun ved det holder længere – og fordi hun ved det er sådan hun føler sig allerbedst tilpas, og bliver den bedste udgave af sig selv! 

Tusind tak fordi vi måtte interviewe dig, Heidi! Vi glæder os til at se dig igen!

Hvis du har lyst til at lære Heidi og hendes univers og stil bedre at kende, så kan du følge hende på Instagram HER!

Kærlig hilsen, Team Mondo Kaos ❤️


Kundeportræt nr. 1 Rebecca - Mondo Kaos

Kundeportræt nr. 1 Rebecca ❤️

Rebecca er en af vores yngre kunder med sine smukke, 20 år! Hun bor i Virum og til dagligt studerer hun til ernæringsassistent på Hotel- og Restaurantskolen...


Kundeportræt nr. 2 Stinemaria Mollie

Kundeportræt nr. 2 Stinemaria Mollie ❤️

Stinemaria Mollie er 45 år og bor i Hvidovre. Hun er mor til Mads på snart 20 og Liv på 15, og gift med Lars. Stinemaria arbejder som forfatter og foredragsholder...


Kundeportræt nr. 3 Louise - Mondo Kaos

Kundeportræt nr. 3 Luise ❤️

Luise er 42 år, hun bor i Allerød og er mor til en dreng på 12 og en pige på 9. Luise arbejder i
Københavns Lufthavns Security, og hun har en stor kærlighed til 50'er-mode, -stil og -musik...



Ps. Ønsker du at høre nærmere når vi afholder nye arrangementer, starter udsalg, konkurrencer, får nye varer etc.

Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder:



Kommentar