Denne skjorte er en helt ny tilføjelse til vores voksende Daisy Dapper kollektion.
Skjorten har det velkendte Daisy Dapper look, og passer derfor helt perfekt til dine højtaljede underdele. Skjorten har den fine reverskrave, som lukker til en klædelig V-hals.
De korte ærmer har let puf ved skuldrene, og går til ca midt på overarmen. Som en smuk retro detalje har ærmerne en smal manchet med en lille knap, som får ærmerne til at fremstå med en anelse fylde.
Skjorten lukkes med fem små knapper ned foran, og afsluttes med et fast bånd forneden, som afrunder looket, og giver et fint fokus på taljen.