Daisy Dapper

Filter
119 varer


Mondo Kaos X Daisy Dapper 

Mondo Kaos overtog i sutningen af 2021 det fantastiske retrobrand Daisy Dapper. Mondo Kaos indehaver Ditte, som har ført Daisy Dapper lige siden brandets begyndelse, synes at Daisy Dapper var det perfekte in-house brand for Mondo Kaos, hvis omdrejningspunkt siden starten har været 1950’ernes farverige swingstil og timeglasbetonede outfits. 

Mondo Kaos har naturligvis i sinde at videreføre Daisy Dapper i samme ånd, så fans af Daisy Dapper stadig kan få de skønne 1950’er Daisy Dapper designs. Selvfølgelig vil vi videreføre bestsellerne, og flere nye styles vil komme til, naturligvis i den helt rigtige og velkendte Daisy Dapper stil.

Marilyn og Dita som inspiration for Daisy Dapper

Daisy Dapper's designs tager udgangspunkt i pinup- og rockabilly-miljøet i 50'ernes USA, og blandt deres inspirationskilder er Hollywood-ikonet Marilyn Monroe og vor tids Pinup Dita von Teese.
Tøjet har en fantastisk pasform, der får alle piger og kvinder til at føle sig feminine og godt tilpas, uanset kropstype og størrelse. Og det er uanset om det er en af deres elegante 50'er-kjoler eller feminine buksedragter det drejer sig om!

Vi har ført Daisy Dapper i Mondo Kaos siden 2012, og vores sortiment af styles fra Daisy Dapper inkluderer bl.a. deres skønne kjoler, nederdele, bukser og buksedragter. 

Sådan bliver Daisy Dapper kollektionerne til

Daisy Dappers kollektioner bliver produceret på en familieejet systue i Vietnam. Fra design og syning til valg af stof og materiale er vi i tæt kontakt og hands-on!
Når vi skaber vores egne Daisy Dapper designs, er det med henblik på lige netop os og vores kunder i Mondo Kaos som vi kender så godt. Vi har optimeret hele processen ved at ansætte en tilskærer der går alle vores designs over (også de tidligere) sådan at vi er sikret på at alle designs “sidder lige i skabet”.

50'er inspirerede kjoler fra Daisy Dapper

Daisy Dapper kjoler i vintage stil inkluderer pencilkjoler, swingkjoler og kjoler i A-line snit. Blandt pencilkjolerne finder du sexede diner-kjoler og elegante cocktailkjoler, der fremhæver figuren på smukkeste vis. Swingkjolerne laves også i forskellige modeller, herunder klassiske skjortekjoler og elegante festkjoler med draperet barm. 

Den klassiske model 'Marilyn' er en klassisker i Mondo Kaos. Det er en klassisk taljeret swingkjole med V-udskæring og draperinger ved barmen og et fyldigt skørt, inspireret af den hvide kjole som Marilyn Monroe bar i filmen The Seven Year Itch fra 1955. Denne model er blevet yderligere optimeret, og til efterår/ vinter kollektionen bliver der tilføjet en ny version med lange ærmer.

Desuden laver vi smukke A-line kjoler med empire-snit, inspireret af 40'ernes simple elegance.

Klassiske retro stils nederdele fra Daisy Dapper

Vores udvalg af retro nederdele fra Daisy Dapper består af den klassiske pencilnederdel og swingnederdel, som vi altid har i sortiment i flere farver. Ydermere er der en klassisk A-line nederdel på vej, så vi dækker hele spektret. 

Pencilnederdelen er lavet i et klassisk 50'er design og er højtaljet, figursyet og med en flot slids på bagsiden. Det er den perfekte pencilnederdel, fordi den har en virkelig god pasform, er god at bevæge sig i og fordi den giver en rigtig flot silhuet – desuden kan du bruge den til alle slags outfits og looks, uanset om det er til en klassisk hvid dameskjorte, en T-shirt i rockabilly stil eller en elegant bluse med dolman-ærmer i 40'er stil. Den er også perfekt sammen med en blazer hvor den skaber et klassisk kontor-look.

Daisy Dapper's swingnederdele er også skabt ud fra et klassisk 50'er design med høj linning og et fyldigt swingskørt, der har plads til et petticoat. Det er et tidsløst design, der kan bruges til alle anledninger og typer af stil, så du behøver ikke at have en bestemt vintage eller retro stil for at bære Daisy Dapper's nederdele – de er til alle kvinder!

Feminine buksedragter i retro stil fra Daisy Dapper

En bestseller fra Daisy Dapper inkluderer også buksedragten Maxine! En fantastisk buksedragt i 1940'er stil med flotte detaljer der giver et autentisk retro look! Designet har taget inspiration fra 40'ernes pinups og 'we can do it' kampagnen, og den er feminin og praktisk på samme tid – f.eks. har den små stropper i buksebenene, der kan snøres ind, så benene ikke bliver beskidte, når du cykler.
Som noget nyt findes buksedragten nu også i en sommerversion med korte ærmer.

Se alt vores tøj fra Daisy Dapper i vores butik i København

Du kan kigge her på vores webshop og se hvad vi byder på af tøj fra Daisy Dapper, men hvis du har mulighed for at kigge forbi vores butik i København, så vil vi anbefale dig at gøre det, så du kan se vores fulde sortiment af deres fantastiske, klassiske retro tøj. I Mondo Kaos står vi parat til at gøre hvad vi kan for at hjælpe dig til at finde det helt perfekte outfit fra Daisy Dapper.

Vi byder selvfølgelig også på et godt udvalg af andet retro- og vintage-inspireret tøj både i butikken og her på webshoppen. 

Har du nogen spørgsmål angående vores tøj fra Daisy Dapper?

Hos Mondo Kaos er vores første prioritet altid glade kunder. Så har du nogen spørgsmål, hvad som helst, om vores sortiment af kjoler fra Daisy Dapper eller andre mærker, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os. Da vi oftest har travlt med at tage os af kunderne der besøger os i butikken, vil det være en fordel at skrive dit spørgsmål til shop@mondokaos.dk hvor vi bestræber os på at svare indenfor en hverdag.