Filter
42 varer


Til de skønne vintage og retro kjoler og nederdele hører strømpebukser og strømper. I Mondo Kaos har vi derfor altid et stort udvalg af strømper passende til de flotte vintage stils kjoler. Vi har strømper med søm bagpå, strømpebukser og tights i alle slags tykkelser og denier, i forskellige farver og vi fører endda netstrømper, leopardstrømper og support strømpebukser. Der er strømper og strømpebukser til alle sæsoner og lejligheder.

Udover et stort udvalg af strømpebukser fører vi de klassiske strømper til hofteholdere, som naturligvis er perfekte til dit elegante vintage look. Vi fører strømper fra de to fremragende brands Swedish Stockings og What Katie Did.

Strømpebukser fra Swedish Stockings

I Mondo Kaos kan vi med alle de smukke kjoler ikke undvære skønne og holdbare strømper. Swedish Stockings er med deres innovative teknikker med til at skabe nye bæredygtige måder at producere strømpebukser på, hvor både kvaliteten og udseende er i top.

Swedish Stockings er et brand som har specialiseret sig i at producere strømper, tights og strømpebukser af overskudsproduktion og plastik.

For ikke yderligere at belaste verden med mere plastik, har Swedish Stocking fundet forskellige metoder hvor de fremstiller strømpebukser af materiale der ellers ville gå til spilde. Swedish Stockings bruger således stofrester fra fx sportswear produktion, overskudsrester der normalt går til spilde. Derudover bruger Swedish Stockings i deres nye ’innovation tights’, PET-flasker til at fremstille deres miljøvenlige strømpebukser. Alle strømper fra Swedish Stockings er lavet af enten genbrugsfibre eller naturlige fibre og fremstilles i Italien. Ved indfarvningen af strømpebukserne renses vandet fra farvningen og genbruges. Farverne er 100% veganske.

Strømper fra What Katie Did

What Katie Did er et britisk lingerie mærke, der siden 1999 skaber lingerie samt nylon strømper med søm i klassisk, elegant vintage stil, og de er en af verdens førende producenter af sømmede strømper og strømpebukser i autentisk vintage stil. De bruger originale vintage strømper og lingerie som udgangspunkt for deres designs. Vi har ført What Katie Did siden 2012 og de er simpelthen must-haves her i Mondo Kaos. What Katie Did er særlig kendte for deres strømper og strømpebukser med søm bagpå, som er prikket over i'et hvis du ønsker et fuldført vintage look.

Strømper fra What Katie Did er det perfekte valg til både et autentisk vintage look eller hvis du ønsker at tilføje dit moderne outfit et strejf af fortidens elegance og diskrete sex appeal!

What Katie Did er et slow fashion brand som går op i kvaliteten af deres produkter og kvaliteten af den arbejdskraft, der producerer dem. Deres tøj produceres på en lille fabrik i Indien, og de har et tæt samarbejde med og relation til både ejere og syersker.

Vi fører både strømpebukser med søm fra What Katie Did så vel som de klassiske strømper til strømpeholdere. Dertil fører vi naturligvis de elegante og sexy hofteholdere passende til de smukke strømper. Strømper og strømpebukser fra WKD fremstilles ved at nylon-stoffet strikkes fladt og samles i en søm på bagsiden af strømpen, hvilket giver strømperne det flotte vintage look.

I Mondo Kaos har vi bl.a. WKD strømper med blå, grøn, pink og rød søm, foruden de klassiske i sort og champagne / nude. Strømper med søm giver dit look et elegant vintage look, og det ser særligt flot ud at bære et par strømper med farvede søm til en taske eller andre accessoires i samme farve!

Vær opmærksom på at strømperne fra What Katie Did ikke er ’stay-ups’ og at de er beregnet til at blive brugt med hofteholder!

Strømper til hverdag

Lia, Lovisa, Olivia og Stina er det perfekte valg til gode holdbare strømpebukser til hverdagen. Strømperne fra Swedish Stockings er super komfortable og slidstærke.

Support strømpebukser

Irma og Nora er Swedish Stocking’s support tight. Disse support strømpebukser er i 30denier og 50 denier dvs. semi-sheer, og de støtter skønt fra top til tå. Ønsker du dem mindre støttende skal du købe dem en størrelse større, men ellers passer alle strømpebukser fra Swedish Stockings til din faktiske størrelse. Så hvis du normalt er medium, skal du bare købe medium og ikke ekstra large. Det er kvalitetsstrømper hele vejen og størrelsen passer!

Leopard og net strømpebukser og strømper i farver

Er du på udkig efter klassiske eller unikke netstrømper eller sexy leopardstrømper har vi dem fra Swedish Stockings. Derudover har vi alle de skønne farvede strømper fra What Katie Did. Så der er rig mulighed for at tilføje et rigtigt retro flair til dit look.

Vintage style strømper med søm

Vær opfindsom når du styler og tænk dine strømper med ind i looket. En kjole fra Mondo Kaos kan nemt styles fra dag til aften med det rigtige par strømpebukser. Start med almindelige sorte til den daglige brug, og skift til de forførende strømper med søm eller i en skøn farve hvis du skal videre ud til middag eller i byen.

En sort pencil kjole får et glamourøst touch med farvede strømper med søm i vintage stil, og farven kan matche fx din taske, øreringe eller hårblomst.

Eller om sommeren har du måske bare ben hele dagen, om aftenen kan du bære smukke netstrømper til et par høje hæle.

Du kan naturligvis også style med de cool leopardmønstrede strømper. Hvis dit look er ensfarvet, kan et par leopard strømper og lidt animal-print accessoires lige sætte prikken over i’et på et cool aften-look.

Strømper og strømpebukser i webshop og i butikken

Vi har generelt helt de samme vintage varer i den fysiske butik som online på webshoppen. Men det kan selvfølgelig være dejligt med vejledning af vores super kyndige personale. Hvis du gerne vil se og føle på vores strømper personligt, kan vi varmt anbefaler at du lægger vejen forbi Mondo Kaos på Nørrebro. Her står vores personale parat til at vejlede dig.

Se alle strømper i vores butik i København

I butikken står vi til rådighed med at hjælpe dig til at finde det helt rigtige vintage og retro tøj og tilbehør i feminin retro stil til dig.

Har du yderligere spørgsmål til vores strømper og strømpebukser?

Hos Mondo Kaos er vores første prioritet altid glade kunder. Så har du nogen spørgsmål, hvad som helst, om vores sortiment, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os.

Du kan altid skrive dit spørgsmål til shop@mondokaos.dk hvor vi bestræber os på at svare indenfor en hverdag.