Populære produkter
Tøj med rebelsk charme fra Rumble59 i autentisk 1950’er stil
Det tyske repro brand Rumble59 blev etableret i 2007, og er allerede et velkendt navn på den tyske rockabilly scene. De specialiserer sig i at fremstille tøj, især denim, i autentisk rockabilly stil og brander sig selv som mærket for greasers, bikers, bad girls og rockabellas, men vi synes nu at der er mange måder at bære de lækre denim designs på.
Med udgangspunkt i Rockabilly stilen kredser det meste af deres kollektion om denim. Det er jeans, jakker, nederdele, kjoler og buksedragter. Alle deres denimstyles er fremstillet i den klassiske jeanskvaliet og designet med inspiration fra 50’ernes Rock’n’roll og pinups, men med moderne komfort i tankerne.
Højtaljede denim nederdele fra Rumble59 i vintage pinup stil
Er du til den mere cool rockabilly stil, er en sexy denim nederdel et perfekt valg til din garderobe.
Fra Rumble59 har vi cowboynederdele i den flatterende A-line form. En denimnederdel i A-form er perfekt som et alternativ til jeansbukser, og helt rigtig til et vintage hverdagslook.
Er du mere til de tætsiddende jeansnederdele og et mere pinup agtigt look, har Rumble59 også fantastiske pencilnederdele med de karakteristiske nitteknapper ned foran. Nederdelen kan styles på et utal af måder, med høje hæle og sexy netstrømper, eller med T-shirt eller boatneck og flats.
En nederdel giver dig rig mulighed for at bære nogle af alle de skønne vintage inspirerede bluser, skjorter og T-shirts, og med denimnederdel kan du blandt andet skabe et cool rockabilly look med en retro print t-shirt. Se fx vores stores udvalg af T-shirts fra Mischief Made.
Rumble59 denim buksedragter i greasestil
En denim buksedragt i vintage 50’er stil, skal bare sidde helt rigtigt, være tilpas cool og så skal den være tilpasset de kvindelige kurver.
Buksedragterne fra Rumble59 har den helt ægte 50’er biker vibe, og er lavet i kraftig jeanskvalitet. De er perfekte til et 50’er look med biker boots, ligesom at de ser godt ud med hæle og en rød læbestift.
1950’er stils jeanskjoler fra Rumble59
Det er klart at Rumble59 også har designet skønne denimkjoler til vintage elskende kvinder, med flair for bikes og rockabilly stilen. Er du til pencil kjoler eller en A-line kjole, eller måske en kjole i overall-stil med seler? Rumble59 har det perfekte look til din vintage eller retrogarderobe. Som altid med denim, er det perfekt i hverdagsgarderoben, men kjolerne fra Rumble59 er bestemt også velegnede til festligere brug, stylet med fx de rigtige accessoires og lækre hæle.
Kjolerne er en denimkvalitet med en lille smule stræk, og så har de selvfølgelig de helt rigtige cowboynitter og jeansknapper, for et ægte retro denim look.
Bluser i 50’er look fra Rumble59
Understreg din Rockabilly stil med de helt rigtige toppe. Rumble59 har udvidet sortimentet og står nu også for at lave toppe i den perfekte Rockabilly stil. Bluserne har boatneck top og sidder indtil kroppen, så de sammen med de højtaljede jeans og denimnederdele fremhæver den kvindelige figur og giver det rigtige 50’er look.
Jeans eller denim?
Svaret er begge dele. Ordet jeans kommer originalt fra Genova, ( udtales Djenova) hvor købmænd handlede det kraftige specialvævede bomuldsstof som de kaldte denim. Denim blev ordet for stoffet, som var stedet hvor stoffet blev fremstillet, nemlig fra Nîmes, eller ’de Nîmes’.
Se denim fra Rumble59 i vores butik i København
Kig forbi butikken, hvis du vil se mere retro og vintage stils tøj i denim fra Rumble59. Vi står altid parat med råd og vejledning. Kig med fordel først på vores webshop, hvad vi har, da vi kun tager få hjem af hver, men til gengæld har stor udskiftning. Hvad enten du er på udkig efter noget helt særligt eller gerne vil lade dig inspirere er vi i butikken for at hjælpe dig til at finde det helt rigtige vintage stils denimoutfit. Og det er helt sikkert at vi altid har denim i vintage stil! Se fx også jeans fra Lady K Love eller Freddies of Pinewood, og se endnu mere denim fra Queen Kerosin.
Har du yderligere spørgsmål til vores sortiment af Rumble59?
Hos Mondo Kaos er vores første prioritet altid glade kunder. Så har du nogen spørgsmål, hvad som helst, om vores sortiment, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os.
Du kan altid skrive dit spørgsmål til shop@mondokaos.dk hvor vi bestræber os på at svare indenfor en hverdag.