Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom

Miljø & Mondo Kaos

Vi fokuserer på at tage grønne og miljøbevidste valg og tiltag. Det gælder alle tiltag som bidrager til at behandle miljøet bedre, og skabe bedre forhold for natur, dyr og mennesker.


Vi er godt klar over at der altid er rum til forbedring, og derfor forsøger vi konstant at finde måder, vi kan forbedre os på både i små og store henseender. 


I det små har vi nu skiftet vores ellers meget fine bæreposer ud med biologisk nedbrydelige poser. Ligeledes er vores forsendelsesposer biologisk nedbrydelige.


En af de største syndere for miljøet er tøjindustrien, det er vi klar over. Men der er en klar forskel. Vores brands er små virksomheder der producerer små partier, som oftest bestilles hjem inden produktion, og derved formindskes eller undlades overproduktion helt. Vi smider ikke varer ud! 


Derudover støtter vi EcoTree og vores strømforsyning kommer fra Natur-Energi, begge dele kan du læse mere om her på siden.


Vi planter træer

Mondo Kaos har opkøbt træer gennem EcoTree, som del af en bæredygtig plan. Vi har købt træer (Grøn Douglasgran træer) som er 'vores' træer, og gør at de udligner vores CO2 aftryk de næste ca. 30 år. Disse træer er plantet i 'Palotas skoven' i Frankrig og er en investering for miljøet såvel som os. 

EcoTree er inspireret af det danske pantsystem. Og det er det danske pantsystem som franskmændene har taget og oversat til at plante træer. 


EcoTree planter tre nye træer i en sund biodiversitet, hver gang de fælder et træ. De fældede træer er typisk ældre og absorberer ikke længere ligeså meget CO2 som et yngre træ. Eller træerne fældes for biodiversitetens skyld eller fordi det er til skovens og dyrenes bedste. 

Vil du læse mere om EcoTree kan du gøre det HER!

Vi betaler for at plante træer i en mængde der gør at vi udligner vores CO2 aftryk i det daglige inklusiv Dittes 2 årlige flyvninger LA-KBH (retur). El er forsynet via Natur-Energi, se nedenfor. 

Lad os plante et træ sammen

Udover 'vores' træer vil vi gennem EcoTree plante træer sammen med Jer for at gøre 'det ekstra'. EcoTree opkøber jord i Europa som de planter de nye træer på, og de er også i gang med at opkøbe jord i Danmark. Dette 'Mondo Kaos kunde-initiativ' koster 22,35 kr. pr plantet træ, hvor kundeandelen er 10 kr. Disse træer er for at støtte op om 'moder jord' og dermed 'støttekroner' til at plante træer for en grønnere klode. Vi ejer ikke disse træer, og derfor er det et beskedent beløb som kan være med til at gøre Europa og jorden grønnere. 


Miljøvenlig Forsendelse

Først og fremmest er vores emballage som bæreposer og forsendelsesposer miljøvenlige alternativer til plastik, og de er biologisk nedbrydelige.


En anden ting som vi har taget med i vores overvejelser er NoCo2s anbefaling om at droppe den gratis retur! Ja, vi ved at dette for mange efterhånden opfattes som 'normalen' at der tilbydes gratis retur særligt fra de store virksomheder. Men det er flere overvejelser bag dette.

Returprocenten for mange webshops er ekstrem høj. Specielt i beklædning hvor returprocenten er op til 80-90%. Det vil sige at der altså ved 10 onlinehandler bliver sendt en pakke retur i 8-9 tilfælde, ved gratis returfragt. 

Returprocenten i pakker, er helt nede på 35-45% når forbrugeren selv skal betale et mindre beløb for returnering.


Er det så bare fordi vi som kunder beholder produktet og smider det ud? Nej, det er det nok ikke. Der bliver blot tænkt mere over hvad man køber før der klikkes 'køb' når returnering ikke er gratis. 


Mondo Kaos bruger kun fri fragt ved særlige kampagner! Du kan til gengæld altid få 10% på dit næste køb hvis du uploader et billede og laver en fotoanmeldelse at dit sidste køb i Mondo Kaos. 

Minimering af forbrug af papir

På verdensplan, Danmark inklusiv, bruges der alt for meget papir, hvilket selvfølgelig har en meget negativ effekt på forbruget af klodens ressourcer, hvilket i sidste ende vil ramme os som mennesker.


Selvom vi har bevæget os ind i den digitale tidsalder overforbruges der stadig papir i store mængder. Papirspild medfører overfældning af skove, ligesom det medfører et overforbrug af vand. Derfor forsøger vi at nedbringe forbruget af papir ved ikke længere at sende retursedler ud med din ordre, men i stedet ligger de til downloading på vores side omkring returnering. 

Bæredygtige Brands

Vi er konstant på udkig efter skønne bæredygtige brands som passer til vores udvalg i butikken.


Der er mange ting at tage i betragtning når vi udvælger brands til butikken. Små brands der producerer små partier så mindre/ intet ender på lossepladser udgør størstedelen af vores udvalg. Men det siger også sig selv at små brands ikke fra start kan gøre alt grønt og miljøvenligt da det gør dem ukonkurrencedygtige. Der er også andre ting at se på, fx kan det være bedre at noget er produceret tæt på brandets tilholdssted, at arbejdsforhold er ordentlige og arbejdspladser skabes lokalt. 

Dette siger vi ikke i et forsøg på at 'green washe', men for at forklare at det er komplekst at vælge rigtigt, som forbruger såvel som for os i butikken.

Af vores brands som er rigtig langt fremme i skoene på alle parametre, er det bæredygtige brand Swedish Stockings, som står for fantastiske kvalitets strømpebukser. Husk at du kan aflevere 3 par gamle nylon strømpebukser hos os, og få 10% på dit næste par strømper fra Swedish Stockings. Vi sender strømperne retur til Swedish Stocking, som genanvender dem til industri tanke.


Derudover er det britiske Palava også meget miljøbevidst og står for økologisk bomuld, og for at producerer tøj i højeste kvalitet med størst mulig bæredygtighed i alle ender af produktionen.


Hos Very Cherry kan du se efter kjoler og toppe produceret i deres bæredygtige EcoVero, hvis du ønsker det miljøbevidste valg.

Flere af vores brands har fokus på bæredygtighed og grønne valg et eller flere steder i produktionen, og vi vil forsøge at holde Jer opdaterede på dette punkt. Derudover er I altid velkomne til at spørge os. 


Allerbedst for miljøet er det at passe på sit tøj og gå med det længe.

Vi benytter Nødstrøm fra Naturenergi

Vi har valgt at få strøm via Natur -Energi i butikken. Udover at Natur-Energi støtter Folkekirkens Nødhjælp hver måned er det også 100% strøm fra danske vindmøller samt CO2-kompensation svarende til den mængde CO2, som produktionen af vores strømforbrug udleder.

Pengene til Folkekirkens Nødhjælp går til et klimaprojekt i Uganda, Nødstrøm, som er Natur- Energi der sammen med Folkekirkens Nødhjælp bl.a. planter træer, der gør produktionen af din strøm 100% klimaneutral.


Vi holder fortsat øje med hvordan vi som butik kan blive endnu bedre til at gøre mere for miljøet. Med at plante træer, fjerne plastik fra vores emballage, bruge grøn energi og have kvalitets tøj som holder, og som ikke går af mode, er vi på vej i den rigtige retning. Vi har fokus på både de små og store forbedringer og vi modtager altid gerne dine forslag til hvordan vi kan blive endnu bedre.

Vi arbejder på at bedre os i alle henseender, men vi er dog meget stolte over at kunne sige at vi som virksomhed på nuværende tidspunkt udligner vores CO2 aftryk.