Inspiration og stil ikoner ❤️

Kvindernes Internationale kampdag 2020❤️

 I dag Søndag d. 8 marts fejrer vi Kvindernes Internationale Kampdag. Det har vi valgt at sætte fokus på ved at medarbejderne i Mondo Kaos beskriver hvilke kvinder de er inspireret af og hvorfor.

DEBBIE HARRY - aktivist i mini skirt.

Et af vores butiksbestyrer Stines forbilleder er sangerinde, sangskriver og skuespiller Debbie Harry. Debbie Harry er bedst kendt for at være forsanger i new wave bandet Blondie men har også haft succes som solo-kunstner. Hun har som skuespiller medvirket i mere end tredive filmroller og mange tv-optrædener.

Stine vælger Debbie Harry fra Blondie; ”da jeg synes at hun har en ikonisk stil og ikke bange for at blande stilarter og gøre dem til sin egen. 
Ud over det er hun også en kæmpe rollemodel inden for kvinder i rock og ikke mindst musikbranchen for at gå sine egne veje og ikke give en “fuck” hvad andre tænker.”


Hendes indflydelse gælder ikke kun musik og underholdning, men også kunst, aktivisme og selvfølgelig mode. Selvom Debbie Harrys stil har været selvskabt, har hun været meget inspireret af vintage glamour. Selv citerer hun altid Marilyn Monroe for sit signatur-affarvede hår.  Med læderjakker, mini skirts og punkede lårhøje støvler, vred Debbie Harris grænserne for kvindemoden i 70’erne og 80’erne. Hendes uglede hår og smokey-eye make-up- inspirerede og inspirerer fortsat i dag. Hendes look, ligesom Debbie selv, er modig, har kant og er sexet.

Channeling Debbie Harris:

Stine foreslår et outfit bestående af: Rødt Pencil skirt, sort ruffle top fra Unique Vintage, netstrømper, og rødt tørklæde og røde Amber sko fra Miss L Fire.

Vi fører altid det klassiske pencil skirt i flere farver, og smukke vintage inspirerede strømper fra What KatieDid. Vi har altid retro tøj til at skabe et klassisk look i Debbies ånd. Smokey eyes, og punk må man selv stå for.

AMELIA EARHART – aviator super heltinde.

Line er inspireret af Amelia Earhart, den kvindelige pilot som i 1928 blev verdensberømt ved at være den første kvinde til at flyve alene over Atlanterhavet.


Earhart var medlem af National Women’s Party og stærk fortaler for kvinders rettigheder. 20’er og 30’ernes stil og kvinde ikon.

Earharts præstationer inden for luftfart inspirerede en generation af kvindelige piloter, herunder de mere end 1.000 uundværlige kvindelige piloter fra Women Airforce Service Pilots, de såkaldte WASP’s, der der tjente som transportpiloter under 2. verdenskrig.

Ved forsøget på at flyve jorden rundt som den første kvindelige pilot nogensinde, forsvandt hun sammen med sin navigatør i 1937 over Stillehavet. Inden da havde hun opnået stor berømmelse ved at slå mange rekorder og skrive bestsellere om sine bedrifter.

Hendes stil hang uløseligt sammen med hendes image, og hun er da også oftest afbilledet i flyverkostume, men selv udenfor var hendes sponsoraftaler også afgørende for at Earhart mest sås i bukser og flyverjakker, eller skjorter.

Earhart var aktivt involveret i kvindemode og havde sit eget brand ’active living’ som var en serie af kvinde sports og fritidstøj. Hendes koncept var at skabe separates, altså enkeltdele, som gjorde det nemmere at bevæge sig og at tilpasse tøjet til den enkelte figur. Det bestod af enkle, naturlige linjer og var lavet i vaskbare materialer.

Hos Mondo Kaos fører vi altid et udvalg af retro jeans og samt de klassiske swing og sailor bukser.


Freddies of Pinewood laver jeans og buksedragter efter originale vintage mønstre. Og Lady K Loves laver retro jeans med høj talje og smsalle ben.

I en hyldest til Amelia Earhart har Line her valgt et par swing-bukser i beige fra The House of Foxy, samt en Americana jakke i flyverstil fra samme mærke.

Stilen er elegant, feminin og enkel!

FRIDA KAHLO- Kvinden på lærredet.

Ditte er inspireret af Frida Kahlo:

”Som stilicon elsker jeg hendes farverige look! Men ikke mindst beundrer jeg Frida Kahlo for hendes styrke og mod til at gå imod vestens skønhedsidealer.
 Jeg beundrer hendes viljestyrke og mod til at komme igennem den store modgang hun oplevede i sit liv, så som polio som barn, busuheldet der gjorde hende handicappet, ufrivillige aborter.
Også var hun var berømt og berygtet for ikke at være bange for at berøre (for den tid) svære emner som homoseksualitet, politik, handikap etc.”

Frida Kahlo blev som 18-årig blev ramt af en ulykke der gjorde hende handicappet. Hvorefter hun besluttede at fordybe sig mere i malerkunsten. Selvom Kahlo baserede sine malerier på begivenheder fra sit eget liv, brugte hun dem ikke kun til at udtrykke konkrete oplevelser men til at rejse spørgsmål om hele det Mexikanske samfund, i forhold til køn, race og social klasse.
Hun satte kvinden på lærredet og udstillede kvindelige oplevelser og lidelser så som abort, fødsel og amning, emner ofte ignoreret af samfundet og betragtet som tabu.

Hun var desuden påvirket af den indfødte mexicanske kultur, noget der går igen i hendes påklædning.

I Mondo Kaos har vi en mængde farverige hårblomster, armbånd og øreringe man kan bruge til at style sig Frida-like:

MICHELLE OBAMA – første afro-amerikanske first lady.

Et af Cecilie's forbilleder er Michelle Obama.  Valget falder på Obama pga. hendes kampagne med fokus på uddannelse og beskæftigelsesmuligheder for unge samt veteraner.

I 2009 blev Michelle Obama USA’s første afro-amerikanske first lady. Uddannet som advokat fra Prince og Harward law shools var Michelle Obama et forbillede for kvinder verden over, og hun var og er stadig især talsmand for fattigdomsbevidsthed, uddannelse og ernæring.

Hun støttede amerikanske designere og blev betragtet som et modeikon, faktisk så meget at mange følte at pressen glemte at fokusere på hendes vigtige arbejde som ambassadør for de sager hun kæmpede for.
Hun udgav sine memoirer i 2018, og arbejder stadig for et sundere Amerika. Mange havde håbet at se hende som kandidat i 2020, men efter sigende er politik ikke noget for hende.


Michelle Obama er blevet et modeikon og en trendsetter. Hun har flere gange været afbilledet i Vogue og har været nævnt i flere ’Best Dressed’ lister.

Hendes signatur farve er lilla, derfor har Cecilie valgt en lilla pencil kjole fra Zoe Vine som udtryk for Michelle Obama’s stil. Kjolen er figursyet og der medfølger et matchende bredt bælte til at markere taljen. Cecilie har stylet kjolen med hvide sko fra Lola Ramona samt et tørklæde i halsen.

Fint og feminint !

MARLENE DIETRICH- jakkesæt og femme fatale.

Et af Kirstine forbilleder er Marlene Dietrich, som hun beundrer for at skubbe grænser mellem kønnene ved at klæde sig i jakke og bukser i en tid, hvor kvinder ikke måtte den slags.

Marlene Dietrich fik sit store gennembrud med filmen med filmen ’Der Blaue Engel’ i 1930, med rollen som den prostituerede Lola. Selvom hun nød stor succes i Tyskland, tog hun afstand til Hitler og det Nazistiske styre og flyttede i 1930 til USA hvor hun blev statsborger nogle år senere.


I Hollywood havde Marlene Dietrich stor succes som Femme Fatale, på trods af, ellers måske netop på grund af at hun åbent gjorde op med de daværende seksuelle normer. Hun var kendt og berygtet for sine androgyne roller og at stå ved sin biseksualitet, og måske mere end nogen anden Hollywood skuespiller gjorde hun bukser og jakkesæt til sit image.

Marlene Dietrich blev derudover kendt for sin humanitære indsats under krigen, og også økonomisk støttede hun op om de der flygtede fra Nazisterne. Hun optrådte flere gange for de allierede styrker, og gjorde hvad hun kunne for at forbedre moralen på frontlinjerne under krigen.

Marlene Dietrich blev derudover kendt for sin humanitære indsats under krigen, og også økonomisk støttede hun op om de der flygtede fra Nazisterne. Hun optrådte flere gange for de allierede styrker, og gjorde hvad hun kunne for at forbedre moralen på frontlinjerne under krigen.

Kirstine forslår at klæde sig i klassiske sorte bukser med vidde ben fra The House of Foxy og cremefarvet poppy skjorte fra The Seamstress Of Bloomsbury, når man skal finde sin indre Marlene frem.



GIVEAWAY - VIND ET GAVEKORT TIL MONDO KAOS! ❤️

Du kan nu vinde et Gavekort på 1000 kr til Mondo Kaos.

Du skal blot gøre disse to ting:

1. Tilmelde dig vores nyhedsbrev herunder - er du allerede tilmeldt er det selvfølgelig fint, og du behøver ikke gøre det igen! ❤️

2. Kommentere herunder hvem der er dit kvindelige forbillede og hvorfor. Det kan være en kendt person, din veninde eller nabo.

Den heldige vinder trækkes på onsdag den 11 marts og offentliggøres på Facebook & Instagram torsdag d. 12 marts ❤️



58 kommentarer


  • Zarina

    Mit forbillede er nok Emma Watson. Som jeg første gang så i Harry Potter-serien. Men hun er meget mere end blot en skuespillerinde; hun kæmper for kvinders rettigheder og er en inspiration til unge piger om, at man kan gøre det man brænder for.


  • Christina Lorenzen

    Der er godt nok mange – heldigvis!
    Men i denne forbindelse er det Iris Apfel der først falder mig ind.
    Helt sin egen, fortaler for originalitet og for at have noget på hjertet. Helt sig selv!
    Og så minder hun mig om, at jeg med mine 35 år kun lige har startet livet og at man på 60-65 år, kan nå at blive rigtig god til ting. Hun minder mig om, at være et individ på den der rigtig gode og legende måde og at være gavmild med mig selv.
    Skønt!


  • Anne

    Jeg har to forbilleder! Den ene er kendt, den anden er ikke (men i mine øjne, burde alle kende hende) .
    Mit kendte forbillede er Jeanne D’Arc. Hun var hærfører i Frankrig under 100 års krigen og gik imod samtlige kønsnormer der var dengang. Hun iførte sig mandetøj og fulgte hendes kald. Dette gjorde hun ikke før at lave et statement, men fordi at hun følte at det var hendes kald at føre Frankrig til sejr. Hun endte med at blive brændt på bålet, anklaget for at bryde en masse love – bl.a. for at gå i tøj forbeholdt mænd. Hun var sej!
    Mit andet (og største) forbillede er min farmor! Hun bliver 90 år om nogle måneder og hun er simpelthen SÅ sej! Hun har mistet 3 børn og hendes mand men hun giver ikke op. Hun har et lille rækkehus som hun holder pænt og cykler rundt på hendes el-cykel og går ture rundt i nabolaget. Hun har lige fået en pacemaker, som hun syntes er ret sej. Det eneste hun havde at brokke sig over med den, var at hun ikke måtte ordne sit eget vasketøj efter operationen. Hun har også gået på computer kursus så hun kunne lære om Facebook. Der har hun nemlig oprettet en profil for at følge med hos børn, børnebørn og oldebørn. Hun er stædig og lader sig aldrig slå ud af noget. Hun er definitionen af et forbillede.


  • Aja Neel Rasmussen

    Mit kvindelige forbillede er den dygtige og smukke forfatter Sara Omar. Hun kæmper for kvinders rettigheder og gør det med livet som indsats. Hun tør at tale for de kvinder som er undertrykt og har svært ved at få en stemme i forbindelse med kultur og religion. Hun er en aktiv forfatter og debattør og jeg tror på at hun gør en kæmpe forskel for os alle :)


  • Sophie Klint-Aldershvile

    Mit kvindelige forebillede må nok være min mormor. Hun er en stærk, modig og sjov kvinde. Mod på livet og mod på nye ting.
    Hun mistede sin mand, min morfar, allerede i en ung alder, og levede alene derefter sammen med min mor og moster. Hun valgte ikke at finde en mand igen fordi hun mente at min morfar var hendes eneste kærlighed.
    Hun har klaret sig helt alene uden hjælp derefter. I en alder af 80 valgte hun at starte i fitness for første gang, og nægtede høreapparat til hun var 85. Så forfængelig er hun! 😂 man skal jo se godt ud selvom man er en ældre dame, siger hun.
    Nu har hun lige taklet en stor hjerneblødning, og de første ting hun bekymrede sig om var hendes hår, neglene og at hun ikke havde make up på. 😂 classy lady!


Kommentar