Mest populære items fra 40'erne
Oplev 40’er kjoler og tøj inspireret af et af modehistoriens mest karakteristiske årtier. Find feminine skjortekjoler, højtaljede bukser, nederdele, skjorter og overtøj med tydelige referencer til 1940’ernes elegante silhuetter.
Sådan skaber du et 40’er look
1940’ernes mode blev i høj grad formet af Anden Verdenskrig og den rationering, der prægede hverdagen i store dele af årtiet. Materialer var en mangelvare, og tøjet blev derfor mere enkelt, funktionelt og praktisk end i 1930’erne. Silhuetten var skarp og forholdsvis stram med fokus på markerede skuldre, en tydelig talje og nederdele i midi-længde.
Kjoler og nederdele havde ofte et enkelt A-line eller mere figurnært pencil-snit, mens skjortekjolen blev en af årtiets mest karakteristiske styles. Samtidig blev bukser en langt større del af kvinders garderobe. Højtaljede bukser med lige eller brede ben blev både praktiske og moderne og er i dag et af de mest genkendelige elementer i 40’er-looket.
Mod slutningen af årtiet ændrede moden sig markant. I 1947 introducerede Christian Dior sit berømte New Look, som stod i tydelig kontrast til krigsårenes mere sparsomme silhuetter. Taljen blev endnu mere markeret, skuldrene blødere og skørterne længere og fyldigere. Det blev samtidig begyndelsen på den feminine timeglassilhuet, som senere kom til at præge 1950’ernes mode.
Netop kontrasten mellem den funktionelle wartime-stil og den mere feminine efterkrigsmode gør 1940’erne til et særligt spændende årti. Mange af elementerne fungerer stadig i en moderne garderobe, især skjortekjoler, højtaljede bukser, midi-nederdele og styles med tydeligt fokus på taljen.
Hvad kendetegner 1940’ernes mode?
Du behøver ikke gå all-in på vintage for at få et fint 40’er inspireret look. Ofte er det de enkelte detaljer, der gør forskellen. En højtaljet buks, en feminin skjorte eller den helt rigtige kjole kan sagtens skabe stilen alene – og du kan altid skrue op med sko, strømper og accessories.

Højtaljede bukser
De højtaljede bukser er noget af det mest ikoniske fra 40’ernes garderobe. Vælg gerne et par med lige eller brede ben og style dem med en feminin skjorte, en strikbluse eller en kort cardigan. Det giver den klassiske, elegante silhuet og er samtidig super nemt at bruge i en moderne garderobe.

Skjortekjolen
Skjortekjolen er næsten et helt 40’er look i sig selv. Kraven, knapperne og den markerede talje giver med det samme den helt rigtige vintage-følelse. Brug den enkelt med et par klassiske sko til hverdag, eller tilføj strømper, smykker og en fin hat, hvis looket skal have lidt mere 40’er.

Sko & strømper
De rigtige sko og strømper kan virkelig samle et vintage-look. Pumps, T-strap sko og klassiske støvler fungerer smukt til både kjoler, nederdele og bukser. Vil du gøre 40’er referencen endnu tydeligere, så vælg et par nylonstrømper med søm.

Accessories
Det er ofte de små detaljer, der gør vintage-looket helt særligt. En baret, et tørklæde i håret, et par handsker eller fine vintage-inspirerede smykker kan ændre hele udtrykket. Brug én enkelt accessory til et mere diskret look – eller mix flere, hvis du elsker den fulde 40’er stil.
Oplev 40’er stilen hos Mondo Kaos i København
Er du i tvivl om størrelse, pasform eller hvilken 40’er silhuet der klæder dig bedst? Kom forbi vores butik i København og prøv dig frem.
Hos Mondo Kaos finder du et stort udvalg af vintage-inspirerede kjoler, bukser, nederdele, skjorter og accessories, og vi hjælper gerne med at finde det helt rigtige look til dig.
Besøg os i Frederiksborggade 31, København K
Ofte stillede spørgsmål om 40’er mode
Find svar på de mest almindelige spørgsmål om vintage tøj fra 40'erne. Kjoler, pasform, kropsform og styling.
1940’ernes mode er især kendt for markerede taljer, tydelige skuldre, midi-længder, skjortekjoler og højtaljede bukser. Under krigen var silhuetterne mere enkle og funktionelle, mens moden blev mere feminin og fyldig mod slutningen af årtiet.
Skjortekjoler, A-line kjoler og mere figurnære kjoler var populære. Mod slutningen af årtiet blev taljen mere markeret og skørterne fyldigere.
Et enkelt 40’er look kan skabes med højtaljede bukser eller en midi-nederdel sammen med en feminin skjorte. En skjortekjole er også et oplagt valg.
Kjoler med V-udskæring, slå-om-effekt, god plads over barmen og markeret talje kan ofte være gode valg til stor barm.
Nej. Vores tøj er nyt, men inspireret af historiske vintage-snit og silhuetter, så du får vintage-looket med moderne komfort og størrelser.
40’er moden er generelt mere enkel og funktionel. Mod slutningen af 1940’erne blev taljen mere markeret og skørterne fyldigere, hvilket udviklede sig til den klassiske 1950’er-silhuet.




































































