Barets

279,00 kr
Klassisk baret i 100% filtet uld fra hattemagerne Diefenthal 1905 i Köln i brun.  Denne klassiske baret er...
279,00 kr
Klassisk baret i 100% filtet uld fra hattemagerne Diefenthal 1905 i Köln i grøn.  Denne klassiske baret er...
279,00 kr
Klassisk baret i 100% filtet uld fra hattemagerne Diefenthal 1905 i Köln i hvid.  Denne klassiske baret er...
Klassisk navy baret i 100% filtet uld fra hattemagerne Diefenthal 1905 i Köln.  Denne klassiske baret er et...
279,00 kr
Klassisk rød baret i 100% filtet uld fra hattemagerne Diefenthal 1905 i Köln.  Denne klassiske baret er et...
279,00 kr
Klassisk sort baret i 100% filtet uld fra hattemagerne Diefenthal 1905 i Köln.  Denne klassiske baret er et...
I Mondo Kaos fører vi udover smukt tøj, overtøj og sko i vintage stil, også en mængde uundværlige vintage accessoires. For eksempel fører vi baretter og alpehuer i højeste og fineste kvalitet.
En alpehue er en skøn accessoir, som på enkel vis kan pifte dit vintage look op, og du kan nemt ændre look ved at bære en ny farve eller ændre på hvordan du bærer din vintage baret.

Hvad er en baret?

Baretten er en rund, flad hat normalt fremstillet i filtet uld, med en lille hale/dut i midten. Baretten er super praktisk, da den er varm, vandafvisende og nemt kan stikkes i tasken eller lommen.

Baretten er også kendt som baskerhue eller på dansk bruger man også ordet ’alpehue’. Den moderne baret stammer fra hyrderne i Pyrenæerne, selvom arkæologer mener at kunne spore huen helt tilbage til bronzealderen. Det var en hue i filtet uld brugt af arbejdere og bønder.
Allerede i det 17. århundrede begyndte man at fremstille disse huer lokalt, og fra tidligt i 1800-tallet begyndte man at industrialisere produktionen af de berømte huer. Det er også på denne tid at huen får sit navn ’baret’.

Baretten er også knyttet til militæret og revolutionære; militær og revolutionære benyttede sig af farver for at tilkendegive hvem de tilhørte, mens den sorte baskerhue forblev den neutrale hue til hyrderne, bønderne og endda kunstnere som fx er foreviget i Rembrandts selvportrætter.

Baret eller alpehue?

I Danmark kalder man også baretten for en alpehue. Ordet alpehue menes at stamme fra at huen blev brugt af franske alpejægere, men i dag bruger vi dog også oftere det mere internationale ord ’baret’.
Det var i 1920erne at baretterne for alvor blev populære. Ingen ved helt hvordan, men baretten fandt vej til kunstnerkredse og blev moderne. Fra 1920’erne og frem blev den båret af kunstnere, forfattere, musikere og filmstjerner, og spredte sig videre ud i det fashionable landskab.
Også i det 20. århundrede blev baretten brugt af militær og revolutionære. Således bar soldaterne filt huen under 2. verdenskrig, og for Che Guevara og Fidel Castro var baretten et tegn på arbejdernes oprør. Baretten var dog også stadig et tegn på Pariser Chic, hvilket man ser på de mange franske film og filmstjerner som også bar huen i 60’erne og 70’ernes Frankrig.

Hvordan bæres en vintage baret?

En af barettens mange fordele er hvor forskelligt den kan bæres og styles, og hvor godt den klæder alle hoveder. Man kan style den til siden, fremad, bagud eller midt på hovedet. Baretten kan være lille eller oversize, og man kan smykke den med en broche eller badge.
Desuden kan man dampe sin hue hvis den er for lille, eller give den en forsigtig vask hvis den er for stor, og således altid være sikker på at have den perfekte vintage baret.

Baretten kan vaskes i koldt vand med en anelse uldvaskemiddel.

Vintage alpehuer i mange farver

I dag kan alpehuen bæres i alle farver ikke kun den klassiske sorte baret. Det kan være en stor fordel at have mange farver at vælge imellem, så man kan kreere et skønt autentisk vintage look hver dag. Også fylder de jo meget lidt i skabet.
Det giver et smukt samlet look at matche din alpehue til noget andet i dit outfit, såsom handsker, tørklæde eller sko. Og når man ofte bruger den samme frakke igennem alle årets koldeste måneder, er det en vidunderlig måde at ændre look på i hverdagen.
Baretten kan endda bæres indendørs, hvilket er ideelt til dårlige hårdage.

Vores baretter i fineste uld kvalitet fra Diefenthal 1905

Vores baretter fra de tyske hattemagere Diefenthal 1905 er af høj europæisk kvalitet, og fremstillet med kærlighed til håndværk og tradition. Diefenthal går helt tilbage til 1905, hvor den nuværende ejer Pia Diefenthals bedstefar åbnede butikken i Köln. Diefenthal designer alle hatte i Köln, og de står for håndværksmæssig kvalitet. En alpehue skal kunne holde, og derfor har vi valgt at tage baretter hjem i den høje kvalitet fra Diefenthal 1905.

Alpehuer fra The House of Foxy

Vi har også de løst strikkede baretter fra The House of Foxy. Disse har en anden, mere casual, stil end det klassiske baskerhue look, og er en god afveksling i dit vintage outfit. VI fører disse i to skønne farver ideelt til efterårets farvepalette, og perfekt sammen med The House of Foxys skønne strik og cardigans.

Vintage tøj, retro tøj eller repro tøj?

Som de fleste af vores kunder allerede ved, er vores tøj ikke "ægte vintage". Det betyder at det ikke er secondhand tøj lavet i midten af sidste århundrede, men reproduceret (repro) tøj som er inspireret, med stor kærlighed til detaljerne, af vintage tøj, print og snitmønstre. Dog har vi fundet ud af at langt de fleste af vores kunder ikke kender begrebet "repro", men bruger både retro og vintage, til at beskrive det tøj vi sælger på trods af at det er nyproduceret tøj. Derfor gør vi præcist det samme her hos Mondo Kaos. Alt vores tøj er altid nyproduceret, ikke second-hand, og er primært inspireret af den vidunderlige, feminine mode fra 1940-, 1950-, og 1960erne.

Se alle vores retro & vintage huer og accessoires i vores butik i København

I butikken arbejder Stine, Kirstine, Line og Carina, som alle er passionerede tøj elskere, og de vil gøre alt hvad de kan for at hjælpe dig til at finde det helt rigtige vintage og retro tøj og tilbehør i feminin retro stil til dig.

Har du yderligere spørgsmål til vores vintage baretter?

Hos Mondo Kaos er vores første prioritet altid glade kunder. Så har du nogen spørgsmål, hvad som helst, om vores sortiment, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os.

Du kan altid skrive dit spørgsmål til shop@mondokaos.dk hvor vi bestræber os på at svare indenfor en hverdag.