133 varer
Feminine vintage toppe og skjorter
En feminin vintage top eller vintage skjorte kan ændre et outfit på et øjeblik, og i Mondo Kaos har vi et rigtig godt udvalg af netop feminine vintage toppe, vintage skjorter og bluser i retro og vintage stil, inspireret af moden fra de sene 30'ere til de tidlige 60'ere!
Vi har mange forskellige typer vintage toppe, skjorter, t-shirts og bluser i Mondo Kaos, og fælles for dem alle er, at de er meget feminine i deres udtryk. Vi har alt fra loose-fit bluser med korte flæse-ærmer og høj hals med bindesløjfe i klassisk 1930'er stil til figursyede skjorter med korte ærmer og V-udskæring og t-shirts med pinup-motiv, inspireret af 1950'ene. Alle vores vintage toppe og skjorter er lavet i meget høj kvalitet i fantastisk materiale, og de er også lavet i plussize, så vi har et godt udvalg af størrelser!
Pussy Bow blusen – et feminint magtsymbol
Vi har flere forskellige modeller af den ikoniske 'pussy bow'-bluse inspireret af flere modeårtier, herunder feminin vintage stil à la 30'erne og 40'erne med bløde båd-kraver og lette ærmer fra The Seamstress of Bloomsbury og The House of Foxy og figursyede skjorter med bindesløjfe i halsen i klassisk 50'er og 60'er stil med høj hals og korte pufærmer fra Heart of Haute.
Pussy bow-blusen er en vintage top eller skjorte med et påsyet bindesløjfe i halsudskæringen, der kan bindes som en sløjfe – i gamle dage bandt man sløjfer om kattekillingers hals for at kunne kende forskel på dem, deraf navnet. Før den blev givet populær-navnet pussy bow var denne type vintage top kendt som en lavallière (FR), og den har været en del af modeverdenen siden det sene 19. århundrede, hvor de var populære i Frankrig i en meget voluminøs version, og sidenhen i USA i en mere enkel version, kendt fra Charles Gibson's ikoniske 'Gibson Girls'.
I 30'erne og 40'erne var sløjfe-detaljen blevet mere enkel i sit design og var påsyet enten en bluse eller en skjorte med V-hals eller keyhole-udskæring. Anden Verdenskrig påvirkede modeverdenen med forskellige restriktioner, så det ikke var muligt at bruge ekstra stof som detaljer à la flæser, og alle designs var derfor enkle, minimalistiske og maskuline. Derfor blev pussy-bow blusen populær i disse to årtier, fordi den tilføjede noget feminint til den meget militær-inspirerede mode. I slut 50'erne blev pussy bow-blusen gjort til et 'power-piece' af Chanel og YSL, og i 60'erne var den blevet fast inventar i vestlige arbejdende kvinders garderober. Dengang da kvinderne kom på arbejdsmarkedet, var der intet decideret arbejdstøj til dem, så de kiggede til deres mandlige kolleger og begyndte at gå i skirt suits med den feminine pussy bow-bluse, for at give det konservative jakkesæt et magtfuldt, feminint modspil - i hit TV-serien Mad Men, der foregår i 60'ernes USA, ses flere af de kvindelige karakterer i power-outfits med pussy bow-bluser.
Den klassiske skjorte bluse – business eller hverdagslook i elegant vintage stil
Vi har også et godt udvalg af feminine vintage skjorter og skjortebluser i Mondo Kaos, bl.a. fra The Seamstress of Bloomsbury og The House of Foxy.
Indtil midten af 1800-tallet fandtes der ikke skjorter lavet specifikt til kvinder, fordi de almindeligvis gik i kjoler. Langsomt ændrede moden sig dog, så kvinder begyndte at gå med nederdele og bluser til hverdag i stedet for store kjoler, og i 1900-tallet begyndte flere typer feminine dameskjorter at dukke op. I 30'erne var de detaljerede, løstsiddende og havde store dolman-ærmer og manchetter, i 40'erne var de tætsiddende, kantede og minimalistiske og i 50'erne og 60'erne blev de figursyede, og de feminine kurver og detaljer kom tilbage i takt med at kvinderne kom på arbejdsmarkedet og bl.a. begyndte at arbejde på kontor, hvor der var formel dresscode.
Andre feminine vintage toppe og skjorter i klassisk retro og vintage stil
Foruden den ikoniske pussy bow-bluse og den klassiske skjortebluse, har vi også vintage toppe, t-shirts og skjorrter i klassisk retro og vintage stil, bl.a. vores egne 50'er inspirerede tshirts, og bluser fra Miss Candyfloss, Unique Vintage og Very Cherry.
Uanset hvilken type bluse, skjorte eller t-shirt du er efter, om den er til dit feminine jakkesæt på kontoret, dine seje bukser og jeans til et edgy rockabilly hverdagslook eller en højtaljet swingnederdel til dans, så har vi den i Mondo Kaos!
Styling af dine vintage toppe og skjorter i klassisk retro / vintage stil
Mulighederne er mange, når det kommer til styling af dine vintage toppe og overdele. Du kan med lethed bruge din feminine vintage top med pussy bow til et par moderne jeans til hverdag, dog skaber du en helt fantastisk silhuet, hvis du bærer den sammen med højtaljede underdele – bukser og nederdele med høj talje er med til at forme figuren og skabe den klassiske timeglassilhuet. Bær den sammen med et par nylon strømper med søm fra What Katie Did samt 50'er stils øreringe og armbånd fra Rock It Rosie og du er klar til en festlig lejlighed.
Du kan også bruge din figursyede dameskjorte til dit power-look med blazer og bukser/nederdel i matchende farve og med et par sorte retro sko eller støvler – en dameskjorte med revers krave og skulderpuder giver dit boss lady look et elegant vintage touch!
Se alle vores vintage toppe og skjorter i vores butik i København
Du kan kigge her på vores webshop, og se hvad vi byder på af feminine vintage toppe, nederdele og andet feminint tøj, men hvis du har mulighed for at kigge forbi vores butik i København, så vil vi anbefale dig at gøre det, så du kan se vores fulde sortiment af fantastiske vintage toppe, bluser og skjorter. I butikken er vi alle passionerede tøj- og kjoleelskere, og vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig til at finde den helt perfekte bluse eller skjorte i klassisk, feminin vintage-stil.
Har du nogen spørgsmål angående vores vintage toppe og skjorter?
Hos Mondo Kaos er vores første prioritet altid glade kunder. Så har du nogen spørgsmål, hvad som helst, om vores sortiment af vintage toppe og skjorter eller andet tøj, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os. Du kan træffe os alle hverdage på 60 95 11 36 i tidsrummet 09:00-12:00 - ud over dette tidspunkt kan det være svært for os at svare telefonen hvis vi har travlt i butikken. Derfor vil det være en fordel at skrive dit spørgsmål til shop@mondokaos.dk, hvor vi bestræber os på at svare indenfor en hverdag.