Så kom foråret, og med sig bragte det de første varer til vores nye forårskollektion! Læs med, og lær nogle af vores favoritter blandt nyhederne at kende.
Miss L Fire - Vintage sko i høj kvalitet
Blandt de nye forårsvarer finder vi flere nye modeller fra Miss L'Fire, heriblandt den skønne Beatriz peep toe sandal og den elegante Hepworth T-Bar heel.
Beatriz er en skøn, åben sandal med peep-toe og en hæl på 8 cm. Den er lavet i det blødeste ruskind, og sammen med den fine ankelrem der gør at den sidder solidt fast på foden, er dette en super behagelig sko. Der ud over har den en flatterende muslinge-kant, der tilføjer et ekstra vintage touch.
Den nye Beatriz sandal i seks vidunderlige farver, hvoraf den grønne er lavet eksklusivt til Mondo Kaos.
Hepworth er en smuk sko med T-bar rem, lukket hælkappe og tå. Det grønne og sorte par er lavet i blød ruskind og den metalliske multicolor model er lavet i læder.
Miss L Fire er et mærke der er kendt for sin høje kvalitet og komfort, og med en af disse nye modeller på fødderne, er du sikker på at slentre ind i foråret, både let og elegant.
Very Cherry - Retro tøj i skønne farver
De behagelige og smukke buksedragter fra Very Cherry er også blandt vores forårsnyheder. Vi har fået to modeller, hvor den første er inspireret af 1940'erne med sit elegante, høje taljesnit og brede bukseben, og den anden er inspireret af 1950'erne med centreret taljesnit og smalle, cigaretben med læg.
Begge modeller er lavet i lækkert materiale, og de fås i flere farver.
Emmy Design - Cardigans i Vintage stil i høj kvalitet
Tidligere i denne måned modtog vi den vidunderlige Peggy Sue cardigan fra svenske Emmy Design i en masse skønne farver, der passer perfekt til
foråret og dets begivenheder!
Peggy Sue er it-cardiganen til forårstemperaturer, fordi det lækre, mercerizerede uld holder dig varm og lader din hud ånde, på samme tid.
Dette var blot et udpluk af hvad vi har modtaget - der kommer løbende flere nyheder så der er masser at glæde sig til . ☀️
Af Team Mondo Kaos