Team Mondo Kaos' Ønskeliste til Julen 2019 ❤️

Team Mondo's Ønskeliste til Julen 2019 ❤️

Det' sørme, det' sandt, december! Nu er der ikke længe til at julen står for døren, og i butikken er vi også ved at være klar – både til at give vores kære gaver og til selv at blive forkælede og overraskede af dem, der har os kær! Det kan være svært at finde på gaver, uanset om vi snakker gaven i sig selv eller hvad den koster eller om du er giver eller modtager af den, og derfor har vi spurgt alle de dejlige kvinder i Team Mondo Kaos, hvilke ting fra butikken der er på deres ønskeliste til Jul i år, så du forhåbentlig kan finde en dejlig julegave til en du holder af eller til dig selv, hos os!

I denne blog post fortæller vi altså om, hvad vores dejlige Team Mondo Ladies har på deres ønskeliste i år til Julen 2019 med udgangspunkt i vores skønne retro og vintage goodies:


Boss Lady Ditte's ønsker for Julen 2019


Ditte, som er bosat i Los Angeles, har allerede taget hul på julen og fået sine julegave ønsker sendt over.

På trods af at vejret ikke helt er til vintergarderoben endnu i LA, er Ditte hoppet i tøjet for at vise nogle af hendes tidlige julegaver fra Mondo Kaos.

Figursyet kjole med albuelange ærmer fra Uniquer Vintage.

Ditte har valgt den klassiske pencilkjole med høj krave fra Unique Vintage, da det er en super anvendelig kjole, der kan dresses op eller ned efter anledning. Den er stretchy og har en slids bagtil, så den er helt perfekt til de daglige cykelture (kjolen kommer i butikken i næste uge (uge 51).

Americana jakke fra House of Foxy.

Den anden ting på Dittes liste er den fine Americana jakke fra The House Of Foxy. Den er i uldmix, er foret og har et virkelig flot og feminint snit. Ditte er mest en "jeans pige" og sammen med et par stramme jeans fra Lady K Loves får jakken et lidt mere råt look. Jakken er allerede en yndlings!


Det er et sjældent syn at se Ditte uden et par hoops eller armbånd og disse er et par af hendes yndlings. Der lander en masse nye øreringe og armbånd fra Rock It Rosie i næste uge (uge 51).

Frida Støvler fra Miss L Fire.

Et must-have på Ditte's liste var de smukke Frida støvler i brun ruskind fra Miss L Fire.

Ditte var uheldig og brække foden for et par år siden, og derfor er det vigtigt for hende at sko og støvler har en behagelig sål, samt sidder godt fast på foden. Og det har Ditte rapporteret tilbage, at det gør de!


Shop Manger Stine's ønsker for Julen 2019


Americana jakke fra House of Foxy.

Stine elsker også den nye Americana jakke fra The House of Foxy, på grund af dens kantede silhuet og det taleskårede snit, som passer perfekt ind i Stines rå 60'er inspirerede garderobe. Uanset om Stine har et sæt på med t-shirt og mini skirt eller en simpel A-line kjole, så passer jakken til, og derfor er den højest på hendes ønskeliste!


Americana jakke fra The House Of Foxy

Ice Skater cardigan i burgundy fra Emmy Design.

Ice Skater cardiganen fra Emmy Design har været en af Stines favoritter siden vi fik den i butikken første gang! Hun elsker det lækre, bløde uld og det taljeskårede snit, og hun har den i et utal af farver. Hun har den dog ikke i mørkerød/burgundy, så den måtte bare på ønskelisten i år!

Betty A-line kjole i sort fra The House of Foxy.

Stine ønsker sig også den nye Betty kjole fra The House of Foxy i julegave. Betty-kjolen er designet i samarbejde med Mondo Kaos, og Stine elsker den smukke sweetheart udskæring, som fremhæver hendes barm, kraveben og hals virkelig smukt!


Det fjerde ønske på Stines liste er den røde glitterkjole fra Marmalade. Hun synes det er en rigtig 60'er dansekjole, der ligner en kjole som Motown-gruppen The Supremes kunne have optrådt i tilbage i 60'erne!


Amber i rose sparkle fra Miss L Fire.

Stine ønsker sig de smukke Amber sko fra Miss L Fire i den nye rosa guldfarve med glitter i julegave. En af Stines yndlingsmodeller er netop Amber skoen, fordi de har en helt fantastisk pasform, og da hun så den nye farve, røg de straks på ønskelisten!



Kirstines ønsker for Julen 2019


Amber sko i guld fra Miss L Fire.

Kirstine ønsker de smukke Amber guldsko fra Miss L Fire i julegave. Kirstine er også vild med Amber-modellen, og synes at de i guldfarven er de perfekte nytårssko, der endda matcher guldkjolen fra Marmalade, som hun også ønsker sig i julegave! Desuden ville Kirstine også bruge guldskoene til at spice sin hverdag op – vi kan lige forestille os Kirstine i et klassisk vintage-inspireret outfit med en feminin skjortebluse, sort pencilnederdel og så de smukke guldsko som kontrast til det sort/hvide!

Emma kjolen i grøn fra Daisy Dapper.

Kirstine ønsker sig den nye Emma-kjole fra Daisy Dapper, fordi hun synes det er den perfekte kontorkjole – den minder hende om den sofistikerede kontormanager 'Joan Holloway' fra tv-serien Mad Men, en karakter, der blev særligt kendt for sine fantastiske outfits!


Lange røde handsker fra Rhanders Handsker.

De lange læderhandsker fra Rhanders Handsker er på Kirstines ønskeliste, fordi hun synes de et must-have i alle retro- og vintage-elskende kvinders garderober og fordi de kan bruges de næste mange vintre! Lange handsker er elegante til stort set alle outfits, og så er rød bare en fantastisk farve, der virkelig lyser op i vintermørket!


Glitterkjole i guld fra Marmalade.

På Kirstines ønskeliste finder vi også den fantastiske guld-glitterkjole fra Marmalade, fordi hun synes det er den ultimative festkjole der emmer af 60'erne! Den smukke cocktailkjole kan bruges til alle festlige anledninger, som du mener mangler that extra sparkle, og den kan styles på et utal af måder! Hvis Kirstine får glitterkjolen i julegave, vil hun style den med Marilyn krøller, statement halskæde og øreringe, strømper i champagne og guldsko fra Miss L Fire!



Lines ønsker for Julen 2019

Frida sko i bordeaux wrinckle lak fra Nordic ShoePeople.

De skønne Frida sko fra Nordic ShoePeople er på Lines ønskeliste fordi de har den, og vi citerer, ”BEDSTE sål ever!”.

Line har, med egne ord, meget firkantede fødder, og hun sværger at hun har fundet drømmeskoen!


Hepburn swingkjole i skovgrøn fra The Pretty dress company. På Lines ønskeliste finder vi også den elegante Hepburn kjole fra The Pretty Dress Company. Line synes at swinget i skørtet er helt fantastisk, specielt med et petticoat under, og så elsker hun også at kjolen har lommer! Den mørkeblå farve komplimenterer også hendes hår og fremhæver hendes øjne!


Swingnederdel i rød fra Daisy Dapper.
Line ejer mange swingnederdele, men endnu ikke en i rød, og nu hvor vi nærmer os den søde juletid, er hun blevet forelsket i denne nye 50'er inspirerede nederdel frsa Daisy Dapper! Vi kan lige forestille os Line danse om juletræet med familien i den smukke nederdel og en feminin retro bluse




Slå om kjole i mørkerød med prikker fra Bloomsbury.

Det sidste ønske på Lines liste er en af vores bestseller kjoler, den klassiske slå om kjole fra The Seamstress of Bloomsbury! Line synes det er er den bedste kjole hvis man er på farten og den flotteste ”morgenkåbe” man kan tænke sig – det er bare at slå kjolen om sig selv og slå håret ud, så er man klar til dagen! Line har den allerede i et par forskellige farver, men som hun siger, så er der noget over farven rød, og julen nærmer sig jo!


Cecilies ønsker for Julen 2019

Betty A-line-kjole i sort fra The House of Foxy.

Det første ønske på Cecilies liste er vore skønne Betty-kjole fra The House of Foxy, en af vores mest populære kjoler. Cecilie ønsker sig kjolen, fordi hun er vild med dens formgivende snit, som hun synes kan bruges året rundt og til alle lejligheder! En sort kjole er et must-have i garderoben, og alt efter hvordan du styler den sorte Betty kjole, så kan du både bruge den som cocktailkjole og hverdagskjole med et hint af retro stil!

Swingnederdel med seler i sort fra Unique Vintage.

Cecilie ønsker sig også den nye Unique Vintage nederdel med seler. Hun er 'head over heels' over den, fordi den giver et klassisk tidligt 60'er look, der emmer af Frankrig, Brigitte Bardot og romantiske gåture gennem gaderne i Paris!


Luiza cocktailkjole i brun houndstooth fra Stop Staring!

Den smukke nye cocktailkjole fra Stop Staring! er på Cecilies ønskeliste, fordi hun synes den aftagelige leopard krave er rigtig sød og fordi det giver to helt forskellige looks – så det er næsten som to kjoler i én! Desuden synes hun snittet er virkelig smukt og skaber en klassisk timeglas-silhuet!




Ginger pencilkjole i mørkebrun fra The House of Foxy.

Det fjerde julegaveønske på Cecilies liste er vores nye skønne kjole fra The House of Foxy. Cecilie synes den chokoladebrune farve er helt fantastisk, og hun føler næsten at kjolen smelter ned over hende, når hun tager den på, fordi den er lavet i sådan et virkelig lækkert materiale. Desuden er hun helt tosset med kjolens klassiske silhuet, der sidder tæt fra top til knæ, og de fantastiske art deco linjer, der er med til at skabe yderlige form!

Amber sko i sort fra Miss L Fire. Cecilie er ikke vant til at gå i høje hæle og gør det sjældent, men efter hun har prøvet de fantastiske Amber-sko fra Miss L Fire, så er hun begyndt at overveje om det mon er på tide at ændre det. Hun synes nemlig at Amber er super behagelige at have på og at gå i, og så elsker hun designet, som hun synes er klassisk og tidsløst og går til alle outfits og looks, og derfor er de skønne sko på Cecilies ønskeliste i år!


Karlas ønsker for Julen 2019

Den mørkegrønne glitter lurex kjole fra Pretty Dress Company.

Karla ønsker sig denne fantastiske cocktailkjole fra The Pretty Dress Compasny, som hun er helt forelsket i, fordi den grønne farve har et let blåt skær, når lyset rammer den. Hvis hun er så heldig at få den smukke kjole i julegave, så vil hun have den på til Nytårsaften, hvor hun vil bære den med sømmede strømper, røde sko, røde negle og læbestift, glitrende smykker og en frisure med Hollywood Waves!

Den nye skjortebluse fra Bloomsbury i creme.

Karla har længe ledt efter en feminin skjortebluse med god plads til barmen, der ikke er lavet i bomuld, så hun blev meget begejstret, da vi fik denne nye vintage skjortebluse fra The Seamstress of Bloomsbury i butikken. Karla synes at skjorten har virkelig flotte detaljer og samtidig et formelt design, der gør den anvendelig til mange forskellige retro looks, både til hverdag og fest!

Amber sko i rubinrød fra Miss L'Fire.

Som de fleste andre er Karla rigtig glad for vores sko fra Miss L Fire, og hun ønsker sig de røde Amber i julegave i år, fordi de minder hende om eventyret 'De røde sko' af H. C. Andersen, der var et af hendes yndlingseventyr som barn!


Den smukke pencilnederdel fra House of Foxy med faux sarong effekt i mørkerød.

En af Karlas yndlingsnederdele i butikken er den skønne 'waterfall' nederdel fra The House of Foxy. Hun er vild med den, fordi den giver en smal silhuet, samtidig med at hun har plads til at bevæge sig på grund af sarong-effekten, og derfor ønsker hun sig den også i den nye smukke mørkerøde farve, som hun synes passer perfekt til vinterens farver!


Strømper med søm fra What Katie Did.

Karla synes at strømper med søm altid kan tilføje et outfit 'det der ekstra', uanset om det er til fest eller i hverdagen. Desuden fortæller hun os, at hun har hørt, at sømmede strømper forlænger benene, og at hun, fordi hun ikke har de længste ben, godt kan lide at skabe illusionen om at hun har – og derfor er der altid retro strømper med søm fra What Katie Did på Karlas ønskeliste!

Det var hele Team Mondo Kaos' ønskeliste med ønsker fra butikkens eget sortiment af retro og vintage-inspireret tøj og sko! Vi håber at du er blevet inspireret til at skrive et ønske eller to på din egen ønskeliste - eller at du måske har fundet den perfekte gave til din kæreste, hustru, veninde, kollega eller studiekammerat!

Kærlige julehilsener,



Team Mondo Kaos


Cocktailkjoler i vintage stiul fra Mondo Kaos

Den perfekte cocktailkjole til Jul og Nytår 2020 🌟

December er nok den måned på året, hvor vi har flest festlige begivenheder i samme måned, og særligt på årets sidste aften ønsker vi at stråle om kap med fyrværkeriet på himmelen!


Julekjoler i vintage stil fra Mondo Kaos

Julekjoler i vintage stil ❤️

Det er måneden før måneden, og det betyder selvfølgelig at vi er begyndt at få skønne kjoler ind, der passer perfekt til julefrokosten, Juleaften og alle dine andre julede arrangementer og begivenheder i november og december!


Om kropspositiviatet og plus size tøj fra Mondo Kaos

Om kropspositivitet og selvkærlighed ❤️

Om kropspositivitet og selvkærlighed" - Interview med kropsaktivist Helene Thyrsted, aktuel i filmen "Fat Front"..


Ps. Ønsker du at høre nærmere når vi afholder nye arrangementer, starter udsalg, konkurrencer, får nye varer etc.

Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder: