Miss L Fire Forår/ Sommer 2020 – Farveglæde, kvalitet og vintageinspiration 🌸

Miss L Fire Forår/ Sommer 2020 – Farveglæde, kvalitet og vintageinspiration 🌸

Mondo Kaos overvejer altid nøje når der skal tages nye brands hjem. Der er naturligvis det stilmæssige og kvaliteten at tage højde for, og spørgsmålet om brandet passer ind i Mondo Kaos’ univers? Og så har vi selvfølgelig færre sko brands end beklædnings brands.

At Miss L Fire slap igennem nåleøjet hos Mondo Kaos skyldes ifølge indehaver Ditte bl.a. den fantastiske kvalitet, som Mondo Kaos altid kan stå inde for, og så er netop skoene fra Miss L Fire det perfekte match til vores retro-sortiment.

Mondo Kaos har solgt Miss L Fire sko siden 2013. Siden dag 1 har de været en sikker vinder hos kunderne, som har taget skoene i de smukke farver og skønne kombinationer til sig, og spændt venter på de nye modeller der kommer til hver sæson.

Alle medarbejdere har mindst en yndlingsmodel, og de står gerne op i den i 8 timer i stræk, også i sko eller sandaler med høj hæl da komforten netop er rigtig god.

Dittes personlige favorit denne sæson er modellen Penelope.

Penelope er en virkelig skøn sandal i et mix af en macrame sandal samt den klassiske "gladiator sandal" med det det vævede bomuldsbånd der bindes rundt om anklen. Skoen er yderligere stabil ved at have en hælkappe af læder. En virkelig smuk sommersandal som vi har fået i "naturfarvet" (billedet) samt sort.

Miss L Fire Penelope sandal

Stines yndlingssko denne sæson er den 60’er inspirerede Lois sandal. Skoen har en medium blokhæl, som gør den super komfortabel, og så er Stine altså vild med at den minder hende om Mad Men og klassisk Bond-stil. Den har smukke læderremme som samles i knuder midt på foden samt en smuk ankelrem. Den er super fin sammen med både kjoler, nederdele, bukser, jeans og shorts har fået den i hele fire farver: Guld, Sort, Grøn og Hvid.

Nogle af de øvrige modeller fra vores Forår/ Sommer 2020 kollektion ses herunder:

Grundlægger af Miss L Fire, Lynsey Hand

Grundlæggeren er Lynsey Hand arbejdede i sko industrien for så kendte mærker som både Clarks og Office, før hun i 2005 besluttede sig for at starte Miss L Fire.

Lynsey havde altid haft stor kærlighed til retro og vintage, og havde bemærket at det var umuligt at finde vintage sko i større størrelser. Hun havde i hvert fald ikke kunne finde nogle til sig selv i størrelse 41 (uk7), og med en drøm om at lave sko i alle størrelser til vintage-elskende damer, blev Miss L Fire til.

Selvom det altid var meningen at Miss L Fire skulle være et moderne twist på en vintage sko, er der måske alligevel hen ad vejen, blevet mindre fokus på det traditionelle retro-udtryk, og mere på Lynseys egen legende, farverige stil med udgangspunkt i forgange tiders forskellige stilarter.

Kirstines yndlingsmodel er netop sådan en farveglad og iøjefaldende sko: den multifarvede metallic Lucie sko inspireret af en 1950'er model. Den har en skøn hæl, i den perfekte højde, har som de fleste Miss L Fire sko blød og behagelig memory foam. Og så er den skåret i disse små stykker, med et lille kig til foden. Virkelig bare en fantastisk smuk og særlig sko. Denne model fås også i sort ruskind.

Hvor bliver skoene produceret ?

Forbrugerne i dag har i langt større omfang end før bevidsthed omkring bæredygtighed og etik, og ønsker derfor kendskab til hvor og hvordan de produkter de køber er fremstillet.

Miss L Fire arbejder med to familiedrevne fabrikker i Portugal, og en enkelt virksomhed i Kina, med et udgangspunkt om at sko kun er så gode som de mennesker der laver dem. Derfor er det helt indlysende for Lynsey Hand og hendes team at de producenter hun bruger skal leve op til en høj standard når det gælder arbejdsvilkår, og med mantraet om kvalitet over kvantitet. Hun har et tæt samarbejde med fabrikkerne og tager bl.a selv ned og kontroltjekker, inden den kommende kollektion sættes i produktion.

Begge de portugisiske fabrikker har et lille, dedikeret team af skomagere og alt er håndlavet. Hvor de kombinerer både gamle og nye teknologier for at skabe de perfekte komfortable, 'Made In Portugal' kollektioner.

Virksomheden i Kina begyndte at fremstille Miss L Fire-sko for 5 år siden, og de arbejder med et lille, kvindeligt team for at skabe smukt fremstillede sko, hvor der bliver kælet for detaljen.

Bæredygtig produktion

Klimakrisen er på alles læber. Og desværre er netop tøj og sko industrien en af de helt store syndere, kun overgået af olieindustrien. Derfor er vi i Mondo Kaos særligt opmærksomme på at have brands som opfylder visse krav, i de fleste tilfælde betyder det som minimum små produktioner med minimum spild produkt. 
Miss L Fire er et brand som det fra starten af har ligget på sinde at have en miljø- og social ansvarlig produktion.

Det betyder bl.a. en lille produktion af små partier, for mindre overproduktion, fremstilling ved bestilling, ingen billig arbejdskraft og at ingen sko bliver smidt ud.

Selve fremstillingen af lædersko er dog ikke problemfri, hvad gør Miss L Fire ved det, og er veganske sko løsningen?

Veganske sko

Miss L Fire får mange henvendelser angående veganske sko. Men hvad og hvordan adskiller veganske sko sig miljømæssigt fra lædersko og er de overhovedet bæredygtige?  Det er nogle af de spørgsmål som Lynsey Hand har taget stilling til. 
Læder er blevet anvendt i århundrede som det foretrukne materiale, da det er holdbart, åndbart og behageligt. Miss L Fire laver desuden udelukkende sko i bæredygtigt læder, dvs at læderet kommer fra dyr som har været brugt i fødevareindustrien, snarere end er blevet avlet for læderets skyld.

Det er læder garvningen er problemet ved læderfremstilling. Der bruges meget vand og skadelige kemikalier, derfor sikrer Miss L Fire sig at garverierne lever op til det internationale eco-mark, og så ofte som muligt bruger de vegetabilsk garvet læder, som er klart det bedste for miljøet. Endnu kan dette dog kun lade sig gøre ved de mere naturlige farver.

Når det kommer til veganske sko er problemet materialet. I de bedste tilfælde er det polyurethane (PU), og selv den bedste variant har kun halv holdbarhed af læder, samtidig med at den vil være 1000år om at blive nedbrudt i naturen. Ja, 1000! det er ikke godt nok endnu.

Alternativer til plastik er selvfølgelig et område i rivende udvikling, og Lynsey og Miss L Fire temaet holder skarpt øje med nye muligheder for at kunne producere veganske og miljøglade sko i fremtiden.

Det kan vi stå inde for

Lynsey producerer småt, for aldrig at skulle smide sko ud.

Skoene skal være af så høj kvalitet at de kan genbruges sæson efter sæson, og skulle gøre deres ejer så glade, at de får lyst til at passe på dem. De er vintage-inspirerede, og perfekte til vintage og retro-outfit, men kan, takket være deres moderne twist og farver, ligeledes bruges i den moderne garderobe.

Her i Mondo Kaos, er det lige det vi gør. Vi elsker vores Miss L Fire sko, og har udgåede modeller vi taler om med længsel i stemmen, og håber vil vende tilbage til sortimentet en dag. Indtil da nyder vi alle de skønne nye sko.

Kærlige hilsner fra Team Mondo Kaos ❤️


Nyhedsbrev ✉️

Ps. Ønsker du at høre nærmere når vi afholder nye arrangementer, starter udsalg, konkurrencer, får nye varer etc.

Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder: