Kropstype guide: Tøj & kjoler til H-figuren hos Mondo Kaos
Dine hofter og skuldre er i smuk balance, men du har ikke en defineret talje, og derfor er tricket, at finde metoder til at skabe illusionen af hofter og talje.
Dette gøres ved at skabe ekstra fylde på hofter og overkrop, samt markere taljen.
Swing nederdele er også gode, og ligesom med swing-kjolen kan du med fordel bære et petticoat under, for at give ekstra volumen til hofterne.
Overdele til H-Figuren
Figursyede overdele gerne med puf-ærmer giver en illusion af bredere skuldre og dermed en mindre talje.
Asymmetrisk snit som fx. halsudskæringen, bryder din figurs lige linjer, ligesom en båd-udskæring giver former til din overkrop.
Spar ikke på pynt så som kraver, 'pussybows' samt print. Dine overdele må gerne have mange detaljer omkring barmen, så denne kommer til at virke større, og dermed giver former.
Undgå for alt i verden bluser der går lige op og ned, og dermed ikke markerer taljen. Samt skjorter & jakker uden indsnit.
Bukser og jeans til H-Figuren
Du skal gå efter at give volumen til dine hofter. Derfor er bukser med bredde ben perfekte til dig.
Nederdele til H-Figuren
A-linie nederdele samt swing nederdele med læg er perfekte til dig, da de giver volumen til dine hofter. Der må gerne være lommer på nederdelene da de giver ekstra fylde. Og så kan du med fordel bruge et petticoat under din nederdel for at skabe ekstra fylde omkring hofter, og dermed syner taljen mindre.
Kjoler til H-Figuren
Kortere kjoler og nederdele er altid et godt valg til H-figuren, da de lægger vægt på dine smukke ben.
En swing kjole, gerne med Puf-ærmer, er rigtig også gode til H-Figuren. Som med swing nederdelen kan du med fordel bruge et petticoat under, for at give ekstra fylde omkring hofter, og dermed skabe en illusion om en smallere talje.
Og så er en slå-om kjole din allerbedste ven, da den gør godt for din kropsform på mange måder. Bindebåndet giver illusionen af en talje, og samtidig bryder den din krops lige linjer ved at skabe linjer der går diagonalt på kroppen.
Kropstype Quiz samt guide
Læs om alle de fem kropstyper samt tag vores "kropstype quiz" i blogpostet her:
https://mondokaos.dk/blogs/mondo-kaos-diary/kropstyper-guide