Marie H.
Emmy Design leverer altid på design og kvalitet. Jeg har en cardi fra dem, som er mange år gammel, men det ses ikke. En Emmy cardi er en investering - og designet er tidløst, så den kan bruges mange år frem.
Smukkeste lace mønstre, ballonærmer og kropsnær facon; den perfekte sommer cardigan!
Den smukke 'Romantic Lace Cardigan' har en høj hals, med let oprejst krave. Cardiganen smyger sig flatterende ind til overkroppen, så det fine zig-zag hulmønster kommer flot til syne. Små knapper lukkes ned foran, og en bred rib slutter i den naturlige talje.
Ærmerne har let puf ved skuldrene og har den rigtige ballon/ bishops sleeve form med masser af fylde. Ærmerne har to slags hulmønster, både zig-zag mønstret og et elegant viftemønster. Selv på den lange manchet ses det romantiske lace mønster.
Cardiganen er i blød merinould, og den delikate konstruktion med det fine hulmønster gør den skøn på kølige sommerdage, eller sommeraftener.
Materiale: 100% merinould