Mondo Kaos – vores brands og bæredygtighed

Mondo Kaos – vores brands og bæredygtighed

Fast Fashion - Tøj har aldrig været billigere

Miljø og bæredygtighed er på alles læber, og skal ifølge os også være det, da tøjindustrien udgør den fjerdestørste miljøbelastning i Europa. Fast Fashion er den helt store synder. Faktisk har tøj har aldrig været billigere end det er i dag, og det er desværre ikke en god ting. Inden for modebranchen siger man at sæsonerne ikke længere er 4 gange om året, men 52, én for hver uge. Miljøomkostninger, lav kvalitet og ringe arbejdsforhold gør det muligt at producere tøj til en brøkdel af hvad det burde koste.

Vi vil have mere tøjglæde

Kvalitet, medarbejdervelfærd og bæredygtighed har naturligvis en længere levetid, og så har det den bonus at det giver større tøjglæde. Derfor betaler det sig altid i det lange løb, at købe god kvalitet, også selvom prisen her og nu er højere end priser på fast fashion. For de små vintage stils brands vi fører, gælder det at de tager højde for en eller flere ting som vi står inde for, og det vil vi gerne forklare lidt mere om her. Så man selv kan bestemme hvad der er vigtigst for en, når man forsøger at være med i kampen for et bedre miljø og bedre vilkår. Det kan være svært at gennemskue hvad der er bedst for miljøet, og om det der er bedst for miljøet også tager hensyn til andre vigtige ting så som arbejdsforhold, produktionssted, og dyrevelfærd. Derfor forsøger vi at fortælle lidt om det her, også selvom vi ikke kan få alle vores brands med.

 

Palava i Tyrkiet - "I made your clothes"

Lokal produktion i England hos The House of Foxy

Zoe Vine produktion i Asien

Glæden over det unikke stykke tøj

Lad os starte med os selv. Vi har omstillet os fra de store Mondo Kaos poser til miljøvenlige nedbrydelige poser. Så når du får dit skønne vintage inspirerede tøj med hjem i en pose, der måske ikke er lige så luksuriøst udseende som vores gamle poser eller de skønne kjoler du netop har købt, så kan du glæde dig over at de er bæredygtigt fremstillet og biologisk nedbrydelige. Og så har vi fået nye nedbrydelige forsendelsesposer, som vi glæder os til at tage i brug. Det sker i starten af det nye år, eller så snart de gamle er opbrugt. 

 

 

 

Ingen overproduktion – ingen spild 
Vores faste kunder vil vide at vi kun tager få vare hjem af hver, og desværre sker det at kunder går skuffede herfra fordi deres størrelse af en bestemt vintage kjole var udsolgt, og ikke kan bestilles hjem igen. Det kan måske trøste at det faktisk er kernen i vores og mange af vores brands produktions etik, nemlig at der ikke overproduceres, men at der kun produceres hvad der bestilles fra forhandlerne, os! På den måde er vi alle med til at mindske den kæmpe overproduktion af tøj, som ender på lossepladser hvert år. Derudover sikrer du dig et smukt stykke vintage tøj som der helt sikkert ikke er en masse andre der også har.

Bæredygtighed og fairtrade fra vores vintage brands 

Kerneværdierne for de fleste af vores retro- og vintage stils brands er en eller flere af følgende; lille produktion, bæredygtige materialer/ bæredygtig produktion så som vandbesparende print, økologi, arbejdsforhold, europæisk produktion (eller for vores amerikanske brands; produktion i USA), holdbarhed- kostbare materialer som holder! 

 Vores brands har stort set alle sammen en begrænset produktion. Flere af dem producerer kun hvad der bestilles fra forhandlerne og til brandets egen online shop. Stort set alle brands forsøger at finde måder hvorpå de kan forbedre sig hvad angår det grønne aftryk som tøj og sko produktionen efterlader sig i verden. 

Nyt hos Mondo Kaos: Swedish Stockings

Først en rigtig god nyhed her hos Mondo Kaos! Vi er super glade for at kunne præsentere Jer for vidunderlige kvalitetsstrømper fra Swedish Stockings. De er med deres innovative teknikker med til at skabe nye bæredygtige måder at producere strømper på, og kvaliteten og udseende er i top.

 Begge dele er en prioritet for i Mondo Kaos kan vi med alle de smukke kjoler ikke undvære skønne strømper. 

 

 

 

 

Innovativt bæredygtige strømper fra Sverige  
Swedish Stockings er et brand som har specialiseret sig i at producere strømper, tights og strømpebukser af overskudsproduktion og plastik. En stor synder indenfor miljøvenlig produktion er naturligvis alle de stofrester der går til spilde. Dem tager Swedish Stockings og bruger i produktionen af deres strømper. Men det stopper ikke der; deres nye innovation tights er fremstillet af PET flasker, og så bruger Swedish Stockings dine gamle nylonstrømper til at fremstille fiberglas tanke som bliver brugt til industri. 

Du kan aflevere 3 par nylonstrømper (eller flere) hos Mondo Kaos og få 10% på dit køb af Swedish Stockings - så sender vi dem op til Swedish Stockings så de kan indgå i deres produktion. 

Strømperne er af højeste kvalitet fremstillet i Italien på en udledningsfri fabrik.

sexy og bæredygtige netstrømper fra swedish stockings
support tights fra sustainable brand swedish stockings
sexy leopard strømpebukser fra swedish stockings


EUROPÆISK PRODUKTION AF DIT VINTAGE TØJ

Det er vigtigt for os, at sikre os at de brands vi forhandler går meget op i fairtrade og medarbejder velfærd. De arbejder alle tæt sammen med de fabrikker der fremstiller tekstiler ,og det færdige produkt (hvis ikke de gør det "in house") for at sikre den høje standard af såvel materiale kvalitet som det endelige resultat.

 

Very Cherry vintage stils tøj designet i Holland produceret i Polen.

 

Se alle de skønne kjoler og bluser fra Very Cherry

Det gælder fx for Very Cherry hvor alt tøjet designes i Holland af Caroline, og produceres på en lille fabrik i Polen. Tøjet skal være af en kvalitet hvor det skal kunne bruges igen og igen så det er bæredygtigt. 

The House of Foxy – Fremstillet lokalt i England og i Europa 

Det samme gør sig gældende for et andet af vores yndlingsbrands The House of Foxy. The House of Foxy sælger topkvalitets vintage inspireret tøj som bliver fremstillet lokalt i England og Europa. Clare, som står bag The House of Foxy har i dag bl.a. ansat fire syersker, en mønsterskærer, en beklædningsbehandler og en produktionsmanager. The House of Foxy producerer nemlig meget af deres tøj selv i England.

Hele kollektionen fra The house of Foxy her

 

 

Asien – under kontrolleret ordentlige forhold

Brands som Zoe Vine og Unique Vintage hører til dem der har valgt at have produktion i Asien. Der er dog stadig fuld fokus på medarbejder velfærd. Tøjet bliver produceret i hhv Vietnam og Kina, under ordentlige og sikrede forhold, og under skarpt tilsyn, så medarbejderne har de bedste forhold.

 

 

 

Browse alt fra Unique Vintage
Se de skønne vintage stils kjoler fra Zoe Vine her

Økologisk bomuld og miljøhelte 

 

Palava - Økologisk bomuld made i Europe

Vi har også brands så som Palava, der udelukkende bruger økologisk bomuld som er groet og spundet i Tyrkiet på små fabrikker. Palava lægger stor vægt på bæredygtighed, og har taget en række forholdsregler for at producerer så miljøvenligt som muligt samtidig med at de har stor fokus på medarbejder velfærd. Alle kjoler, nederdele og buksedragter bliver syet på en lille fabrik i udkanten af London, og al deres strik bliver fremstillet i Tyrkiet. Sidst men ikke mindst pakker Palava deres tøj i biologisk nedbrydelige poser, fremfor plastik; et lille skridt imod en plastik fri fremtid.

 

 Ligesom vores andre brands producerer Palava kun små partier ad gangen, sådan undgås spild og overproduktion, og du kan være sikker på at det tøj du køber fra Palava ikke bare er af høj kvalitet men også er unikt.

Palava kjole i 100% hør
Novelty Palava kjole i 100% økologisk bomuld
Palava kjole med novelty print i 100 økologisk bomuld

Vores internationale brands med bæredygtighed i fokus 

 

Heart of Haute - familievirksomhed med miljøet for øje

 

Et brand der udover medarbejdervelfærd og lokal produktion også har en anden tilgang, er Heart of Haute. De har gjort sig tanker om hvordan med nedsætter vandforbruget, som er en af de største miljøsyndere når det kommer til tøjproduktion. Ved at printe tøjet med digitale print, det betyder ingen vask og ingen kemikalier skylles ud i miljøet. Teresa og Mandy som er kvinderne bag Heart of Haute producerer al deres tøj i en lille systue i LA, assisteret af to syersker. 

lilla skjorte med bindesløjfe fra Heart of Haute
sort swingkjole fra Heart of Haute

 

Vintage sko fra Charlie Stone

Charlie Stone - Australske sko med bæredygtighed for øje

Charlie Stone er et brand som hele tiden forsøger at forbedre sig hvad angår den grønne aftryk som tøj og sko produktionen efterlader sig i verden. 

Charlie Stone er en sko som du har i mange år, og brandet giver anvisninger til hvordan du selv, ved at vedligeholde din sko, kan sikre dig at du har den ekstra længe. Derudover bruger brandet 100% komposterbare plastikposer og kun et minimum af silkepapir inde i æsken og skoen. 

Godt læder er på mange måder meget bæredygtigt, især da det også er biologisk nedbrydeligt. 

Vejen til en grønnere fremtid 

Hvorfor skriver vi så al det her? Det er for at gøre opmærksom på at vi også selv skal tage et valg hen imod en grønnere fremtid og nye købsvaner. Hvis vi ønsker at støtte op om de brands som forsøger at gøre en forskel, må vi også se på det overordnede billede. 

Det er klart at for små brands handler det også om at finde en måde hvorpå man kan lave en bæredygtig produktion, og stadig holde priserne rimelige. Derfor er det svært fra start at lave både fairtrade, lokalproduceret, økologisk samt små partier til en rimelig pris. Så er det vigtigt at holde sig for øje, at ikke bare køber man fra små forhandlere som sælger bæredygtigt fremstillede varer, men man hjælper dem også til fortsat at gå den bæredygtige vej. Hos Mondo Kaos har vi fokus på at forhandle vintage stils brands som har disse kerneværdier, men som også beholder den høje kvalitet og selvfølgelig det look som vi ønsker at forhandle, og som vi ved at vores kunder ønsker at finde hos os.

Vi er altid parate til at vejlede dig til en bæredygtig garderobe, og svare på dine spørgsmål i butikken, vi glæder os til dit besøg. 

 Kærlig hilsen, 

 Team Mondo Kaos ❤

Læs mere:


Læs om moden i 1950erne

 


Vintage Jeans - historien om denim

 

Moden i 40erne

Mode og stil i 1940'erne

 

Ps. Ønsker du at høre nærmere når vi afholder nye arrangementer, starter udsalg, konkurrencer, får nye varer etc.

Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder:

Human score    Trustpilot Stars    number of reviews    Trustpilot Logo