Dette kundeportræt er en del af en række mini-blogs, hvor vi har interviewet nogle af vores skønne #mondoladies, på baggrund af deres brug af netop #mondolady og #mondokaos på Instagram ❤️ Dette første portræt er af den skønne Rebecca, der studerer til ernæringsassistent på Hotel og Restaurantskolen i Valby og elsker retro- og vintage mode!
Rebecca er en af vores yngre kunder med sine smukke, 20 år! Hun bor i Virum og til dagligt studerer hun til ernæringsassistent på Hotel- og Restaurantskolen, hvorfra hun snart bliver færdiguddannet. Når Rebecca er færdig med sin uddannelse, kunne hun godt tænke sig at flytte over til sin farmor i England for at prøve noget nyt af – måske at arbejde i en retro- eller vintage butik, fordi hun også interesserer sig meget for retro- og vintagetøj og modehistorie!
Rebeccas interesse for retro- og vintage-universet begyndte da hun var ung teenager og opdagede rockabilly-stilen. Hun blev straks forelsket i det farverige univers med strutskørter og petticoats, som ikke lignede noget hun havde set nogen steder før. Selvom Rebecca synes stilen var spændende og gerne ville gå med de struttende kjoler selv, turde hun dog ikke at begynde at gå med tøjet, fordi hun blev udsat for mobning i folkeskolen, og det eneste hun ønskede på det tidspunkt var at passe ind og være som de andre, så hun holdt sin interesse for sig selv, og beundrede i stedet stilen på computeren derhjemme. Først da Rebecca kom på efterskole et par år senere, fik hun mod på at begynde at klæde sig som hun egentlig havde lyst til, i stedet for at prøve at passe ind. Rebecca fortalte at hun tydeligt kunne huske, hvad der fik sat det i gang: hun havde efter store overvejelser endelig fået købt et feminint sæt tøj, der bestod af et par højtaljede bukser og en bluse med bindebånd, og viste det frem for sin efterskole-kæreste. Han blev meget begejstret for hendes nye look, og opfordrede hende til at begynde at gå i den slags tøj, der var noget helt andet end hvad han ellers havde set hende gå med, så det begyndte hun at gøre. Vennerne på efterskolen synes også at hendes nye stil var fantastisk, og de bemærkede hurtigt, at Rebecca blev gladere og strålede mere! Bekræftelsen fra vennerne og den daværende kæreste betød, at Rebeccas interesse for mode og modehistorie blev endnu stærkere, og i dag går hun stort set kun med repro eller ægte vintage, både til hverdag og fest!
Rebecca i vores skønne swingfrakke fra The House Of Foxy.
Rebecca synes at alle de forskellige historiske modeperioder er spændende – også 1800-tallets store balskrud med krinoliner og korsetter! Særligt er hun dog inspireret af 1940'ernes mode, der både tæller det minimalistiske, praktiske uniforme krigstids-look og det voluminøse, ultra-feminine New Look, sat i gang af Dior i 1947. Det, hun særligt godt kan lide ved tøjet fra denne periode er måden at skabe den klassiske timeglas-silhuet på, særligt de fyldige skuldre og den meget definerede talje – hun fortalte os, at hun for tiden er helt tosset med skulderpuder, og at hun ville sy skulderpuder i alt, hvis hun kunne!
Da vi spurgte Rebecca hvilke af vores nye efterårsstyles hun kunne lide og ville have taget billeder
i, valgte hun da også straks flere 1940'er-inspirerede styles og en enkelt 1960'er-kjole!
Rebecca skabte et klassisk 1940'er look med vores prikkede, mørkerøde wrap kjole fra Bloomsbury,
den seje Americana-jakke fra House of Foxy og de skønne retro snørestøvler fra Miss L Fire i
brændt orange! Vi elsker looket og synes at kjolens mørkerøde farve er fantastisk til Rebecca's lyse
hudtone!
Bagefter hoppede Rebecca i den skønne Raileen kjole fra Stop Staring, der sad helt perfekt på hendes figur! Rebecca's look er klassisk amerikansk wartime-pinup med de elegante Amber sko fra MissL Fire! Rebecca elsker det taljeskårede snit, der fremhæver hele hendes figur, og det flotte fishtailskørt, der forlænger hendes ben! Vi kunne ikke være mere enige!
Rebecca var også helt vild med vores mørkegrønne prinsesse swingfrakke fra House of Foxy, og hun kunne ikke dy sig for at prøve den, selvom vi vidste at selv den mindste størrelse (S) være for stor - Rebecca er nemlig en petit, ung kvinde (str. XS), men hun blev simpelthen nødt til at teste hvor meget swing der faktisk var i skørtet! Begejstringen var stor, da hun fandt ud af at den smukke frakke faktisk har et ægte, fuldt swingskørt, og så blev der ellers lavet piruetter i Elmegade!
Den sidste kjole Rebecca prøvede var en af vores nye 1960'er kjoler fra Marmalade. En klassisk
uniforms-kjole med A-line skørt, den ikoniske hvide krave og et cool, aftageligt slips. Rebecca ser
meget chic ud i kjolen, og hendes hvide alpehue passer perfekt til!
Skoene er de lækre Amber sko fra Miss L Fire.
Rebecca's første besøg i Mondo Kaos var i sommeren 2016, hvor hun netop var kommet hjem fra Roskilde Festival med plus på kontoen (de fleste af os husker nok hvor svært det kan være på en festival, 17 år gammel!). Før Rebecca tog på Festival havde hun lovet sig selv, at hvis hun ikke brugte alle sine sparepenge på festivallen, så ville hun investere i sit første strutskørt og swingnederdel! Hun havde allerede nærstuderet Mondo Kaos' hjemmeside i noget tid, men havde endnu ikke besøgt butikken, så hun inviterede sin mor og daværende kæreste med på tur til Nørrebro. Rebecca husker tydeligt hvor begejstret hun blev, da hun endelig stod i butikken for første gang, og hun husker også, at det var Stine, der var på arbejde og solgte hende sit første retrooutfit, som var et petticoat, en swingnederdel og en stribet top. Rebecca fortalte os, at hun følte sig meget velkommen og tryg i butikken og at netop dét betød rigtig meget for hende. Hun havde ville besøge butikken flere gange, men var bange for, om hun nu også 'passede ind' her, en frygt som hun heldigvis ikke har mere, den dag i dag, hvor hun er en aktiv del af det københavnske retro- og vintage-miljø!
Siden Rebecca startede med at interessere sig for rockabilly-stilen og retro-universet, har hun lært meget om modehistorie og også om sig selv og hvad der klæder hende. Hun er meget bevidst om sin stil og sit udtryk, og hvad hun bryder sig om og ikke bryder sig om. Når Rebecca shopper, er det vigtigt for hende, at tøjet er behageligt at have på og at det sidder godt på hendes figur. Rebecca er en meget slank, ung kvinde (str. XS og 20 år), så det er ikke alle snit, der klæder hende, og det er hun meget opmærksom på – deraf skulderpude-forelskelsen! Desuden er det vigtigt for hende, at tøjet har et autentisk look fra den periode, det er designet efter, og derfor er Rebecca særligt glad for Seamstress of Bloomsbury, der netop designer deres tøj efter originale designs fra 1930'erne og særligt 1940'erne.
Tusind tak fordi vi måtte interviewe dig, Rebecca! Vi glæder os til at se dig igen! ❤️
Hvis du har lyst til at lære Rebecca og hendes univers og stil bedre at kende, så kan du følge hende
på Instagram HER!
Læs med i de næste par uger, hvor du kan møde flere af vores Mondo Ladies – og hvis du selv
bruger #mondokaos og #mondolady , så kan det være at vi også skriver til dig en dag, for at spørge
om vi må skrive et portræt af dig!
Kærlig hilsen, Team Mondo Kaos
Viva Las Vegas
Den 18. - 21. april fandt Rockabilly festivallen "Viva Las Vegas" sted for toogtyvende gang. Kirstine & Ditte var endnu en gang taget til Vegas...
Ps. Ønsker du at høre nærmere når vi afholder nye arrangementer, starter udsalg, konkurrencer, får nye varer etc.
Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder: