Genåbning i Mondo Kaos
Kære alle sammen! Yay, vi turde ikke håbe det, men nu sker det ! Butikkerne må åbne igen. Vi er selvfølgelig super glade for det, og glæder os så meget til at se Jer igen.
Bag scenen har vi i mellemtiden haft travlt med at pakke og sende til Jer. Derudover har vi modtaget et hav af nye varer, vi har gjort det fint til genåbningen. Kort sagt: vi har ikke ligget på den lade side.
Når det er sagt, ved vi jo hvordan det er, virussen er her, og vi skal passe på hinanden, vi skal udvise hensyn overfor andre også hvis man er typen der ikke selv tager det hele så tungt. Vi er alle forskellige og vi ved at det er en lumsk virus, og så vil vi så forfærdelig nødigt skulle lukke ned igen. Derfor gentager vi lige nogle af de forholdsregler som er gældende hos os.
Vi åbner MANDAG d. 1 marts 2021!
Meeeeen, vi har altså også åbent alle andre dage fra 10:00-18:00 helt som sædvanligt. Og selvom vi godt ved at nogle varer har det med at sælge hurtigt, så er der altså kommet rigtig meget nyt, så der skal nok være masser af spændende tøj, også selvom du ikke er der mandag kl. 10:00 😊
Vi holder os naturligvis til de gældende retningslinjer, så der skal bruges ansigtsmaske indenfor, og antallet af personer der må være i butikken, vil stå på døren (i skrivende stund 5 ad gangen inklusive personale).
Vi beder om, at vi alle hjælper hinanden; at man lige kigger ind gennem vinduerne og ser rundt når man træder ind og lige afvejer hvor mange kunder der allerede er til stede, i tilfælde af at Mondo pigerne er ved prøverummene eller henter tøj til en kunde på lageret.
Afspritning
Der er sprit ved døren, som vi beder alle gøre brug af når de kommer ind i butikken. Til gengæld spritter vi overflader og håndtag af hele dagen. Husk at holde afstand til alle kunder og personale, og tage hensyn.
Prøverumskultur
I prøverummet er der også håndsprit. Vi beder om, at man ikke bruger for længe i prøverummet.
Vi ved at man kan miste tidsfornemmelsen i prøverummet, men alle synes at det er kedeligt at vente for længe, så hav det gerne i tankerne.❤️
Forbered dig
En god ide er, at gennemgå vores webshop inden du kommer til butikken, så du ved hvad du er særligt interesseret i at prøve, og du dermed hurtigere kan finde frem til dette. Tag evt screenshots af varerne, så vi hurtigt kan kan hjælpe dig og finde dem frem til dig.
Shop alene
Vi beder også om, ikke at tage rådgivere med i disse dage, så man ikke optager unødig plads i butikken. Vi ved at det er super hyggeligt at have en veninde med, men hvis vi når vores limit i butikken (pt. 5 personer) må vi desværre bede ledsageren om at vente udenfor. MEN vi har jo heldigvis gode vinduer, hvor igennem at der sagtens kan gives 👍🏻 eller 👎🏻.
Vi vil også bestræbe os på at have siddepladser udenfor, så man kan sidde der, hvis der er for mange i butikken, både som gæst eller ved kø-dannelse.
Kontakt os med spørgsmål.
Telefonisk henvendelse: Vi har som noget nyt indført fast tlf. tid dagligt mellem kl. 9:00-10:00. Udenfor dette tidsrum kan vi desværre ikke garantere at vi kan svare telefonen da vi ofte har travlt i butikkens åbningstid.
Mail: Alternativt er du altid velkommen til at skrive en mail til butikken med dine spørgsmål. Vi svarer så hurtigt som muligt, normalt inden for en dag.
Personal Shopping
Vi har også åbnet op for Personal Shopping igen, så hvis du har brug for særlig hjælp, eller er særlig sårbar overfor smitte, kan du booke en tid den første mandag i måneden.
Vi ville ønske at vi kunne holde stor åbningsfest med bobler og hygge, men det går jo ikke lige nu.
Vi gemmer den til vi forhåbentlig engang senere i 2021 er et sted hvor man igen er sikker for CoVid 19, og man må kramme og snakke og være flere sammen på en gang. Der er jo også 'en' der fylder 15 år senere på året, så det kunne sagtens være god anledning til en fest!
Men lige nu ved vi at værdsætte de små fremskridt, så lad os stå fast, holde afstand og vise hensyn og forhåbentlig være med til at holde os og andre coronafri. Vi ses snart.
Varme hilsner,
Team Mondo Kaos ❤
Læs mere:
Ps. Ønsker du at høre nærmere når vi afholder nye arrangementer, starter udsalg, konkurrencer, får nye varer etc.
Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder: