Historien om swingkjolen

Historien om swingkjolen

Swingkjolen

I Mondo Kaos elsker vi en god swingkjole, og det er en af de kjoler vi altid har mange af i vores sortiment. Der skal være swingkjoler og swingnederdele i flere farver og mønstre, og i størrelser fra small, medium og large til plus size.

Harlem og Lindy Hop

For at fortælle historien om swing kjolen skal man tilbage til 1920’erne og 30’ernes Harlem og Lindy Hop kulturen. Lindy Hop var en swingdans inspireret af tap og Charleston og tidens jazz musik, og den skulle danses med partner og var nærmest akrobatisk fuld af hop og løft. 

Den startede i det små i Harlems klubber, og blev så populær at den flyttede ind på det store Savoy Ballroom i New York, hvor man endda havde ansatte dansere og musikere til at optræde med den nye swing stil. De optrædende kom til at danne en trup som tog på turneer rundt om i USA, og det var herfra at swingdansens popularitet spredte sig.

Frankie Manning: 

En af de helt store Lindy Hop dansere i sin tid, var Frankie Manning. Han dansede som ansat ved Savoy Ballroom og var på turne i hele Amerika med truppen fra Savoy. Dansekompaniet medvirkede også i film, og var utrolig populært igennem 1940’erne og 1950’erne

Da Lindy Hop ikke længere var på mode, fik Frankie Manning sig et job på et postkontor hvor han arbejdede i 30 år, indtil 1980’erne hvor man genfandt en interesse for Lindy Hop . I en alder af 72 begyndte Manning at undervise og koreografere igen, han vandt bl.a en Tony award for koreografi i Black and Blue, og medvirker som konsulent og danser i Spike Lees Malcolm X.

Rock'n'Roll og swing revival

Mens der i krigsårene blev skruet lidt ned for dansen, var swingdansen stadig populær, og var for længst nået uden for Harlem. Dansefilm var stort, og gjorde at swingdansen blev berømt langt ud over USA’s grænser. 

Da Rock & Roll brød igennem blev swing dans tilpasset musikken, og Jive blev 50'erne foretrukne swing stil. Da R & B-erstattede Rock and Roll, tilpassede swing sig igen og forvandlede sig til en variant kaldet West Coast Swing.

Det var først med 60’erne twist, at swing stilen gik af mode, men den dukkede op igen i 1980'erne i et revival som bl.a. så den før omtalte Frankie Manning få et comeback. I dag findes de forskellige swing danse stadig i et aktivt danse- og retromiljø, men man kan til alt held bruge de skønne vintage swingkjoler til hverdag og fest, også uden dans. 

Hvad er en swingkjole? 

Ligesom udtrykket "swing" kom til at repræsentere en række forskellige stilarter inden for dans, dækker swingkjolen selv også over forskellige kjolesnit. 

Selvom du kan finde swingkjoler med ærmer og uden, kortere og længere, fuldt rundskårne cirklekjoler og dem med læg foroven eller længere nede, forbliver fællesnævneren ved en vintage swingkjole den samme; Den giver bæreren stor bevægelsesfrihed mens den giver en smigrende pasform omkring taljen. I dag er swingkjolen en af de mest populære sommerkjoler her i Mondo Kaos, men der er også masser af genfortolkninger med varme stoffer og lidt længere længder, der gør den perfekt til årets kolde måneder. 

Det er indbegrebet af en feminin kjole og nederdel, en stil både vi og vores kunder i Mondo kaos elsker. 

Den klassiske swingkjole 

Den vi nok kender som den mest klassiske swingkjole, er 1950’er kjolen, eller nederdelen, som sidder helt ind i taljen men har læg foroven så den står lidt ud lige under taljen og giver den perfekte timeglasform. Vi kender den især fra 1950’erne hvor den også holdt sit indtog på modescenen takket være Diors New Look, hvor han tog denne form og gjorde den til et fashion statement der hyldede den kvindelige skikkelse. 

Mad men swingkjole i sort
swingkjole i teal
Skjortekjole swingstil sort


Vi har fx den smukke Milan fra Heart of Haute, eller Stop Staring Mad Men kjolen med sweetheartudskæring som er en anden af vores absolutte favorit swingkjoler som kan bruges igen og igen til ufattelig mange lejligheder. 
Derfor har vi også altid et stort udvalg af vintage stils swingkjoler hele året rundt.

swingkjole i sort med små prikker
Ternet swingkjole i 1950er stil
Delores swingkjole ude ærmer

Vintage swing nederdel 

Et snit som især er kendt fra nederdele og netop fra danseverdenen er den ’fulde sol’, eller full circle skirt. Det giver mening at den opstod sammen med swing dansen, da denne kjole virkelig giver mulighed for at svinge ben og hofter, og kjolen giver den flotte ’fuld sol’ effekt når man drejer hurtigt rundt på dansegulvet. Desuden falder stoffet smukt og flatterende om hofter og ben. 

swingnederdel i jadegrøn
Whirlaway rød swingnederdel
Sort swingnederdel i klassisk snit

Style din vintage swingnederdel 

Vi elsker de muligheder der er når man styler en vintage swingnederdel. Vi har altid masser af smukke vintage stils skjortebluser, og alt efter hvor neutral en farve man har valgt nederdelen i, kan man jo tilpasse overdelen, så den enten er en kraftig farve, eller mønstret til en navy eller sort underdel, eller vise versa. 

I de kolde måneder kan man med fordel tilføje en smuk cardigan eller striktrøje, som vi altid har i den korrekte taljekorte længde. Du kan bruge smukke stiletter til en festlig aften, eller flade sko til et hverdagslook.

Sort skjorte med bindesløjfe
emmy cardigan i grøn iceskater
rød skjorte i vintage stil


Desuden kan du style en swingnederdel i 50’er stil med en Mondo Kaos T-shirt og et par flotte sko. Det giver et fint dagligdags vintage look. Når du styler din swingkjole, kan du glæde dig over at med en kjole, har du allerede det fulde look, nu kan du koncentrere dig om detaljerne, skal dine sko matche eller måske være kontrasterende? Kan du evt matche sko og hue (i de kolde måneder), eller sko og smykker så som øreringe, armbånd, halskæder eller brocher? Det giver et spændende og samtidig stilfuldt vintage look.

Sæt med glitter ørering og armbånd i retro stil
Miss L fire guld sko
mondo kaos t-shirt med retro print


Har du fået inspiration til at finde din helt egen swingkjole stil, eller tilføje en ny vintage swingkjole til din garderobe, så kig forbi og lad dig inspirere af de mange skønne kjoler og swingnederdele i butikken.

De bedste hilsner,

Team Mondo Kaos ❤


Læs mere:

Cocktailkjolen

Moden i 1950'erne

Moden i 1950'erne


Hvad er din kropstype?

Hvad er din kropstype?


Ps. Ønsker du at høre nærmere når vi afholder nye arrangementer, starter udsalg, konkurrencer, får nye varer etc.

Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder:

Human score    Trustpilot Stars    number of reviews    Trustpilot Logo