Mondo Kaos' Guide til Efterårets Must-Haves

Must-haves til efteråret

Så er det rigtig efterår både på godt og ondt. Det betyder både dage med høj blå himmel og smukkefarver og lyden af blade der rasler under sålerne, og det betyder regnvejr, grå dage, blæst og modvind på cykelstierne.

Vi har fået masser af skønne efterårsvarer i butikken, men ud over alle de smukke over- og underdele og vintage stils kjoler i de lækre efterårsnuancer, så er der jo også alle de ting som jo også skal skiftes ud engang imellem, men som er absolutte efterårs MUST-HAVES! Must -haves til efteråret inkluderer ting som gør det lidt rarere og hyggeligere at skulle ud i efteråret uanset hvordan det måtte te sig, og bare fordi noget er en nødvendighed behøver det jo ikke være kedeligt. Huer, handsker, strømper osv, alt sammen kan både være højeste kvalitet og samtidig være noget man bliver glad af at skulle have på.

Handsker og huer til dit vintage outfit

Uh det er blevet koldt om hænderne.... Lad os derfor starte med at vise Jer de smukke handsker som vi igen har fået hjem fra Rhanders Handsker. Rhanders Handsker har en lang historie med handskefremstilling og handskemageri, og de skønne designs er klassiske og passer perfekt til vintagestilen. Handskerne bliver lavet med stor omtanke for miljøet, og alle skind er biprodukter af fødevareindustrien. Alle øvrige produkter er så ubehandlede, naturlige og økologiske som muligt. Anilin skind. Uld. Bomuld. Peace silke.

Vi har taget handsker hjem i skønne farver som passer til vores unikke kunder, så der er helt sikker et par handsker som også passer til din vintage stil. Varme hænder og god stil!


Vi har naturligvis også vores berømte baretter fra Diefenthal. Vi ledte længe efter en baret som levede op til vores standard om både rigtig kvalitet og pasform, så vi har naturligvis igen i år taget de skønne baretter hjem. Se alle de fine farver, og match dem til dine handsker, din frakke eller din lune strik.

Baretten holder dig ikke alene varm om hovedet, det er også en super chik efterårs accessoire. Hvis du skal gøre din baret lidt ekstra unik, kan du fx style den med en broche. 

Varm med vintage stils strik

Yes, mens strikkedillen stadig hærger, er det jo ikke alle der har hverken tid eller lyst til at strikke. Man kan derimod jo virkelig godt have lyst til at klæde sig i varme trøjer, cardigans og ikke mindst veste, når 'sweater-vejret' er over os. Og vi synes selvfølgelig at strik er et absolut efterårs must-have, når man skal til at iklæde sig lag for at holde kulden ude.

1940's stil eller novelty cardigans?

Vi har strik til enhver smag og i mange forskellige stile. Fx er der Emmy Designs 1940’er inspirerede cardigans som hvert år er det sikre efterårs og vinterhit! I år er der selvfølgelig bestselleren Ice Skater, men også ’Forgot My Jacket’ cardigan (Emmy strik er på trapperne, og burde lande meget snart).

Til alle dem der er mere til Palavas finurlige univers af farver, flora og fauna, og måske lidt mere til bomuld er der også skønne cardigans at vælge imellem. Både de enkeltstrikkede med broderier, og de jacquard strikkede som er tykkere pga af mange sammenholdte tråde.

Vintage stils veste eller slip-ons

Fra vores vintage univers er vi også bekendte med den skønne slipover eller vest. Det er en helt genial efterårs must-have. Alle de dage med kølige morgener og aftner, men hvor man om dagen godt bare kan have en skjorte på. Eller måske vil man gerne forlænge de tyndere blusers bæretid ind i efteråret, så er vesten altså helt genial, ja, faktisk et must-have.

Vi har veste fra Palava i mønstre og fra Bloomsbury i ensfarvede. Vestene giver også et fantastisk vintage outdoors look stylet med skjorte og vintage stils bukser fx Hep Hepburn Slacks, New Knickerbockers eller Miss Fancy Pants.

Strømper og sko

Glem ikke strømperne, i vinterhalvåret kan vi simpelthen ikke undvære gode strømpebukser og tights. Mange af os har måske lidt for mange af den slags der sidder dårligt, og som man hver gang den nye strømpebuksesæson starter, skal bruge tid på at efterprøve de dårlige strømper man burde have smidt ud i slutningen af sidste sæson. Med Swedish Stockings er det ikke længere tilfældet. Vi er vilde med alt ved Swedish Stockings, de sidder som en drøm, og er virkelig værd at passe på. De er lavet af genbrugsplast og af økologisk uld og bomuld. Fx er cashmere strømperne ultra luksuriøse og holder dig varm på de kølige dage.


Sko og støvler er naturligvis et must-have, og det er jo en fantastisk fornemmelse at kunne matche sit fodtøj til resten af ens efterårs outfit. Derfor får vi også igen sko fra Nordic ShoePeople i smukke farver. Er du til de farvede frakker, eller bare generelt tilbehør i farver, kan du samle looket med et par sko som matcher. Det er jo også både elegant og typisk for et klassisk vintage look.

Efterårsfrakker og overtøj

Uanset hvordan du har det med farver, om du foretrækker at have masser af farve i din garderobe, eller du foretrækker en mere basic garderobe med enkelte dele i mønstre eller farver, så er en god vintage stils efterårsfrakke jo et must. En frakke kan give et skønt samlet udtryk, særligt hvis man sørger for at have matchende tilbehør. Alternativt kan man jo lade al tilbehøret matche og bære en frakke i en neutral farve.

Rød, grøn, bordeaux, orange… Vi får frakker hjem i de rigtige efterårsfarver. Derudover kommer der selvfølgelig også sorte og brune frakker, og skønne frakker og jakker fra Emmy Design er lige på trapperne. Alle er i de fineste vintage designs, og uundværlige til efteråret. 

Er du på cykel, er en vandafvisende frakke et must her i efteråret, og vi anbefaler derfor frakkerne fra Miss Candyfloss, som er super stilfulde og ideelle til efterårets regnfulde dage.


Hvad er dine efterårs must-haves, og hvilke mangler du i din garderobe? Kom og se hele vores store udvalg efterårs must-haves, og få inspiration til at pifte efterårsgarderoben lidt op.


Bedste hilsner


Team Mondo Kaos

Læs tidligere Blogposts

The Seamstress Of Bloomsbury

The Seamstress of Bloomsbury, er så meget en del af Mondo Kaos at vi i daglig tale bruger ’kælenavnet’ Bloomsbury...

Vintage, Retro & Repro?

Når vi betegner vores tøj og kjoler som vintage, så er det jo ud fra at vores kunder omtaler tøjet sådan...

Vores Guide til Cocktailkjoler.

Her i Mondo Kaos har vi altid masser af kjoler, og derfor har vi selvfølgelig også masser af vintage inspirerede cocktailkjoler...